Afsnit 8 – Gaver og grublerier
Det er december på Koglevænget, og julen nærmer sig med hastige skridt. Luften sitrer af hemmeligheder, og tvillingerne er yderst grundige med ikke at snakke for højt om, hvad de giver deres far.
For et par uger siden havde de første skoledag. Begge børn har klaret det meget fint, og selvom det ikke er helt så sjovt at lave lektier, som Chloé troede at det ville være, er det nu meget hyggeligt at have én at dele det med.
Sidste dag inden juleferien ligger for døren, og for tvillingerne er dette en ekstra speciel dag: Ikke nok med, at de har 14 lange fridage foran sig – fredag inden juleferien er også den dag, juletræet skal fældes!
Bertel holder uden for skolen med saven klar i bagagerummet, da Connor og Chloé får fri. Ungerne spæner ud til bilen, smider skoletaskerne og spænder selen. De er fuldstændig klar til at finde skovens flotteste grantræ!
Efter flere timer i en kold vinterskov har de fundet det perfekte juletræ. Selvom Connor mente, at det var alt for lavt, og Chloé var sikker på, at julemanden ikke brød sig om de mange nåle, fik de til sidst bakset træet ind i bilen. På vej hjem stopper de ved vinterfestivallen for at få taget et familieportræt. Men Chloé kan ikke dy sig for at kaste en snebold i hovedet på sin far, og kort efter er kampen gået ind: Børnene mod de(n) voksne!
Julemorgen kommer, med al sin glæde og forventning. Bertel har klædt sig ud som julemanden allerede fra morgenstunden af – sådan er det af og til, det der med at være forælder. Han kunne simpelthen ikke vente med at se deres overraskede ansigter til om aftenen. Og nøj hvor bliver de da også forbavsede, da julemanden vækker dem!
Connor må lige hen og give julemanden et kram – bare som tak for, at han har husket dem.
Selv ved morgenbordet er der usædvanligt stille – tvillingerne kan ikke andet end bare sidde og kigge nysgerrigt.
Men da julemanden viser sig bare at være deres far, bliver ventetiden pludselig ulideligt lang. Hvornår kommer gæsterne? Hvor mange gaver er der? Hvornår skal vi spise?
Til sidst beslutter Chloé og Connor sig for at gå udenfor og fordrive ventetiden.
Langt om længe ankommer gæsterne, og de har MANGE gaver med! Og efter de andre børn lige har set julemanden an – nogle mere skeptiske end andre….
…kan festen gå i gang!
Eftermiddag bliver til aften, bunken med gavepapir vokser støt og kram bliver uddelt i store mængder. Efter gaverne venter maden, og gæsterne går først hen mod midnat.
Enden på en dejlig aften er nær. Bertel føler sig uendelig heldig over alle de mennesker, han har omkring sig, og for første gang i lang tid har han slet ikke bekymret sig over samvær og forældremyndighed. Sikke en aften! Han finder en bog i bogreolen, og går ind for at læse godnathistorie for børnene – aften skal jo afsluttes med manér.
Kort efter fylder en tung og regelmæssig vejrtrækning børneværelset. Bertel klapper bogen sammen, rejser sig op og skal lige til at lukke døren, idet en lille stemme fra underkøjen lyder:
”Far? Far… Jeg savner mor… Og jeg vil gerne se hende.”