Bertels foranderlige tilværelse | Afsnit 5

Afsnit 5 – Velkommen til verden

Aldrig har Bertel følt sig så rastløs som denne nat; Olivia lå bare og græd og skreg af smerte, og hver gang Bertel prøvede at tage hende i hånden eller ae hende på håret, slog hun ud efter ham. Til sidst var hun sådan ude af sig selv, at sygeplejerskerne valgte at lægge hende i narkose og give hende kejsersnit. Måske var det i virkeligheden også det bedste – så slap hun i hvert fald for at se Bertel forlade hospitalet med liften.
Heldigvis kom der jo noget godt ud af de mange timer i smerte;

Byd velkommen til Connor…

Bertel_5_1

Og Chloe!!

Bertel_5_2

Bertel havde godt nok efterhånden følelsen af, at intet længere kunne komme bag på ham.. Men to børn… Den havde han ikke set komme!
På trods af, at to børn er en ordentlig mundfuld, er Bertel dog bare glad for, at de begge to har det helt fint – selvom de har haft nogle hårde, første 9 måneder. Mirakelbørn!

Som ugerne går, bliver Bertel mere og mere forbavse over, hvor meget han elsker dem; Aldrig havde han troet, at han skulle være så bekymret for, om et af børnene var lidt for varmt, om det skreg lidt for meget eller om de nu havde fået nok mad.

Bertel_5_3

Bertel_5_4

Og selvom livet med to småbørn i huset betyder mange afbrudte nætter…

Bertel_5_5

Og dermed meget lidt søvn…

Bertel_5_6

Har Bertel aldrig haft det bedre. Han trives med ansvaret, og har efterhånden fået styr på både bæreseler, babyalarmer og bleskift.

Bertel_5_7

Tiden flyver afsted, og børnene synes nærmest at blive større og større hver dag. Connor er begyndt at få små dun på hovedet, og Chloe kan efterhånden næsten holde hovedet selv. Bertel synes nærmest at kunne genkende sine egne træk mere og mere i tvillingerne for hver uge, der går – Connors næse, Chloes hage, deres lange øjenvipper og gyldne hud. Han nyder de daglige gåture med tvillingeklapvognen i sensommersolen, han nyder at se glæden i børnenes øjne hver gang han kommer ind, og tanken om, at han skal bruge resten af sit liv med dem gør ham ovenud lykkelig.
Faktisk er han ligefrem begyndt at gå meget op i at holde huset rent og pænt, efter han læste om, at for meget støv og snavs kan påvirke babyers helbred.

Bertel_5_8

Meget kan man sige om ham, men han har i hvert fald taget ansvaret på sig!

Den anden dag gik det pludselig op for Bertel, hvor længe det var siden han sidst havde fået en stor farkrammer – nu var hans forældre jo bedsteforældre! Derfor besluttede han sig at invitere dem over, og sørme om han ikke fik sin farkrammer!

Bertel_5_9

Bertels far havde desuden taget et gammelt fotoalbum med over, og efter to kopper kaffe og utallige fortællinger om hans første tand, hans første ord og det første styrt på cykel, rejste Bertel sig. Og mens hans far gik ud for at hente gaver til børnebørnene i bilen, så Bertel sit snit til at liste ind i børneværelset, hvor hans mor havde befundet sig inde, siden de kom.

Bertel_5_10

Idet han står i dørkarmen og observerer hende lege med tvillingerne, kan han ikke lade være med at tænke på, om han måske har været lidt for hård ved hende. Havde hun måske ikke helt ret i forhold til det med Olivia og børnene? Han burde måske sige undskyld til hende, hun er jo trods alt hans mor…
Men dog, vores hovedperson har da godt nok fået øjnene op for andre end sig selv!

Dog er der er stadig én ting, ud over babygråd, der kan få Bertel til at ligge vågen om natten. For selvom han godt ved, at børnene har brug for deres mor, ville han helst bare fortsætte den hverdag, han, Connor og Chloe har sammen nu. Hvad nu, hvis Olivia gjorde dem noget? Tanken er slet ikke til at holde ud, og sommetider kan han vågne, badet i sved og med armene krammet beskyttende om hovedpuden, som var det et såret barn. Men ligegyldigt hvor gerne han ville beholde børnene i deres lille boble af tryghed, ved han godt, at der snart vil ligge et brev i postkassen fra Olivias advokat. Han ved, at han ikke kan skærme børnene fra deres mor for evigt. Og han ved, at det ikke bliver let at skulle se hende med børnene i favnen.

Derfor gør et stadig ondt, den dag, brevet rent faktisk ligger i postkassen.

Bertel_5_11