Afsnit 4 – kampen om barnet

Sidst forlod Bertel, havde han haft en alvorlig snak med sin søster. Han og Olivias forhold smuldrede, Olivias tilstand blev forværret og Bertel var meget i tvivl om barnets fremtid. Alt dette har ført til, at Bertel og Olivia nu sidder i Hiddens Springs byret – kampen om forældremyndigheden er begyndt.

Bertel argumenterer stille og roligt for, hvorfor det er sikrest at overlade barnet til ham. Et eller andet sted chokerer hans rolighed ham – indeni er alt stadig kaos.

Olivia, derimod, er rigtig vred. Hun synes på ingen måde, at der er grund til dette møde og gang på gang skubber hun stolen tilbage og giver sig til at råbe af ham. På trods af hendes forværrede situation, kæmper hun med næb og kløer for forældremyndigheden over sit barn.

Til sidst ophæver dommeren mødet. Bertel forsøger at undgå Olivia, og går derfor udenfor imens dommen besluttes, men hun kommer stormende efter ham, råbene og skrigende. Hun truer med at tage livet af sig selv og barnet, hvis han får den fulde myndighed.

Bertel går ind, mens Olivia bliver stående og har en lille samtale med sig selv.

Til sidst falder dommen; Bertel får den fulde forældremyndighed over det kommende barn, da Olivia ikke vurderes at være i stand til at tage vare på et andet menneske. Dommeren har bestemt, at hun bør se sit barn en gang om måneden, men altid med mindst én anden person til stede. Desuden skal hun, resten af graviditeten, indlægges til psykiatrisk overvågning, så intet sker hende.
Olivia tager det bestemt ikke pænt, hun opfører sig så uhyggeligt, at en ambulance bliver tilkaldt, så den kan køre hende på psykiatrisk afdeling.

Bertel er omtumlet, da han kommer ud. For det første har han lige sagt ja til at tage den fulde forældremyndighed over et barn – et ansvar, han aldrig troede, at han skulle stå med. For det andet er det endegyldigt slut, efter 5 år med Olivia. Hvad gør man, når hele ens livsgrundlag er godt og grundigt rystet?
Igen bliver hans søster redningen. Hun står på et splitsekund udenfor hans dør, og heldigvis er hun god til at lytte.

Efter lang tids snak, kommer hun med et fuldstændig spontant forslag; Burde Bertel egentlig ikke få bygget lidt ud, når nu barnet kommer? Først griner Bertel bare..

Men efter lidt tid begynder det at fise ind, at hun måske har ret. Hans ungkarlehybel egner sig ikke ligefrem til et lille barn, og pengene er der jo stort set, eftersom han har været flittig med arbejdet. Måske var ombygning faktisk slet ikke nogen dårlig idé?

Og sørme ikke om Bertels hus allerede en uge efter står pakket ind i blinkende afspærringer, nye kasser fyldt med møbler og store tønder med cement og mursten.

Heldigvis har hans søster lovet at hjælpe ham med at indrette huset – nu har han jo ikke Olivia til at hjælpe med den slags længere, og Bertels sans for indretning kan ligge på et meget lille sted. Selvom hele projektet med ombygning er spændende, har Bertel stadig nogle ensomme og triste aftener, når hans søster er gået hjem. Hele hans liv har jo taget noget af en drejning – for bare 7 måneder siden levede han det vilde ungdomsliv, helt uvidende om alt det her.

Langsomt begynder huset dog at ligne noget, og Bertel selv er ganske godt tilfreds.

Her er et udsnit af den nye stue…

Køkkenet…

Og børneværelset. Godt nok ved ingen endnu, hvad køn barnet har, så søskendeparret har forsøgt sig med lidt forskellige farver.

Bertel har stadig meget svært ved at forstå, at han snart står med alt ansvaret for et lille nyt liv. Derfor kan han af og til godt finde på at snige sig ind på børneværelset, samle bamsen op og bare stå lidt med den – måske for at få en idé om, hvad der venter ham.

En nat ringer de fra hospitalet; Olivias fødsel er gået i gang. Bertel pakker det fornødne og træder ud under stjernehimlen med en følelse af at være fuldstændig uforberedt og udvidende omkring, hvad der venter ham.