Anbefalede verdener i Sims 3

Du er her » Forside » Sims 3 downloads » Anbefalede verdener i Sims 3

For kort tid siden lovede vi, at komme med et udspil til hvad nogle af vores favorit bruger-lavede verdener var, og det er bestemt ikke en nem ting at vurdere.

Vi har allesammen forskellige måder at spille spillet på, nogle er måske vilde med at lave fantasifamilier i rollespils-stil, hvor andre foretrækker det mere naturalistiske. Det gør sig selvfølgelig også gældende når man ser på alle de verdener der laves, nogle bliver designet til at ligne pirat-øer, andre eksotiske feriesteder osv.

Noget som vi selv er ret begejstrede for er, når så mange muligheder fra de forskellige expansionpacks samles, som muligt. Med det mener vi, at det er rart både at kunne kombinere de sumpede genbrugsstationer fra Drømmejob med bylivet fra Aftenunderholdning, så man ikke er tvunget til kun at spille med enkelte elementer ad gangen. Derudover er vi også vilde med STORE verdener, det siger måske lidt sig selv når vi godt kan lide at kunne spille alle pakker på samme tid. Men er der næsten noget mere irriterende, end at have en voksende by, hvor der simpelthen ikke er plads til at bosætte flere simmere?

Ud fra de to faktorer (størrelse og spilbarhed) har vi udvalgt 2 verdener, som så absolut er værdige at spille. Det skal dog siges, at jo større verdenen er, jo mere RAM kræver det fra din computers side.

1. Neverglade

Den første verden vi anbefaler er, Neverglade. Vi har tidligere omtalt skaberen af denne verden, som kalder sig for Pyronium3, da han er helt ekstremt god til at forme disse verdener. Neverglade er en stor, visuelt smuk, hyggelig og veldesignet verden. Når du henter den er der ingen indbyggere fra start, men som vi tidligere har nævnt her, så genererer spillet indbyggere af sig selv – bare hav tålmodighed. I Neverglade har det hyggelige / landlige dog vundet over vores ønske om at kombinere flere pakker, der er nemlig ikke højhuse fra aftenunderholdning, skraldepladsen fra Drømmejob osv.

> Download Neverglade her

 

2. Lothlorien

Lothlorien er, navnemæssigt, bygget op omkring Ringenes Herre triologien. Det er en STOR verden der huser trailerparks, lejlighedskomplekser, havneområde, landområde, eksklusive huse, osv. Den kommer også uden indbyggere fra start, og den kan være rigtig tung at spille hvis ikke du har computeren til det. Skaberen foreslår at man har minimum 4GB RAM, personligt vil vi dog råde til at man har lidt mere, da 4GB sagtens kan trække det – men selv det kan blive en hård kamp. Ikke desto mindre rummer denne verden alt det vi ønsker os, den er vitterligt perfekt. Vi er dog i tvivl om hvorvidt skaberen har husket at placere frø, insekter osv – det er selvfølgelig et kæmpe minus hvis det er sandt. Men vi har ikke fået be- eller afkræftet det endnu.

> Download Lothlorien her

 

Hvad er dine favoritter?

Det kunne være sjovt at høre hvad jeres favoritter er, hvis i har nogle. Som sagt, så er vores spille-stile forskellige, og vi kommer formentlig ikke til at teste nogle af de bittesmå verdener, da de simpelthen ikke falder i vores smag. Derfor opfordrer vi jer til, at smide en kommentar hvis i har en verden i synes man ikke bør gå glip af – og hvorfor.

23 Comments

  1. Yale 7. august 2014 at 09:35 - Reply

    Jeg ved at dette indlæg er 2 år gammelt, men bliver nødt til at anbefale en verden til dem der har alle udvidelsespakker. Der findes vist et par udgaver med mindre. Men Legacy Island III er virkelig fantastisk.
    Jeg har brugt den i nogle måneder nu og er vild med den.
    Der er både dykkerpunkter fra Isla Paradiso, gravkamre fra Verdenseventyr, et overnaturligt kvarter, et landkvarter, et strandkvarter og et bykvarter. Der er sågar et botbyggerværksted.
    Jeg startede med at bruge den som by for min legacyfamilie, men nu bruger ejg stort set ikke andre byer.
    Når mit spil crasher er det ofte under rejse, så det faktum at der er noget fra alle steder, gør bare denne verden endnu mere tiltrækkende at spille i.
    http://www.thesims3.com/assetDetail.html?assetId=8219962

    Der er også en lagacy Island 3 til dem der vil bygge, men den kender jeg ærlig talt ikke noget til

    • Sims Leksikon 7. august 2014 at 10:03 - Reply

      Super fedt tip! Tak :-)

  2. Fredsdue 3. marts 2014 at 08:12 - Reply

    Denne by har jeg spillet i et stykke tid, den fungerer rigtig godt :)

    http://www.thesims3.com/assetDetail.html?assetId=8008153

  3. louise 15. november 2013 at 15:15 - Reply

    er der tøj og ting med i byerne

  4. Fabienne 1. oktober 2013 at 14:21 - Reply

    Hejsa! Jeg elsker bare at spille sims, men jeg har et problem. Jeg kan ikke finde ud af at bygge huse. Jeg leder efter et familiehus som jeg kan downloade. Jeg fandt så nogle huse her ved jeres hjemmeside, men jeg kan ikke finde ud af at downloade dem. Kunne det være at i ville være søde at ligge det på sims3.com exchangen? Kærlig hilsen Fabienne. :-)

    • The Sims Leksikon 1. oktober 2013 at 15:49 - Reply

      Hej Fabienne,

      Ved hver download på vores side er der et link til en guide vi har skrevet om hvordan du downloader og installerer vores huse. Det er ganske enkelt at downloade filen, dobbeltklikke på den så den pakker sig ud, og dobbeltklikke på Sims 3 pack filen så installationen automatisk går i gang. Vi kommer ikke til at lægge dem op på Exchange foreløbig da vi desværre ikke har tid. Mvh Mille

  5. Rebekka 21. september 2013 at 13:25 - Reply

    Er der nogle der ved om der er nogle verdner, hvor der heller ikke er huse eller mennesket? Har ikke tålmodighed til at lave en verden selv, men vil gerne selv lave husene!

Leave A Comment