The Sims 4 Nye Venner udkommer 10. december

Som den faste læser har bidt mærke i er det ikke meget aktivitet der har været her på Simsleksikon i lang tid. Dette har mange forskellige årsager som vi ikke skal kede jer med. Nu har jeg (Anja) dog imidlertid fået mig en ny computer og jeg har næsten glemt hvor fantastisk Sims 3 var og er klar på at give Sims 4 en ny chance. Noget jeg aldrig helt fik gjort da det lige udkom :-)

Min glæde var dog stor da jeg så at den nye udvidelsespakke The Sims 4 Nye Venner er lige på trapperne.

 

Jeg har aldrig lagt skjul på at min yndlingspakke i Sims 3 var Verdenseventyr og det lyder faktisk som om noget af det kommer tilbage med udvidelsespakken Nye Venner.

Med Nye Venner er simmernes rejselyst i top og de drømmer om at besøge gamle ruiner og besøge tjekkede caféer i storbyerne – præcis ligesom os! Den nye by Windenburg er en verden der er inspireret af Europa og der findes en blanding af farvestrålenende, moderne arkitektur og klassiske bygninger. Både charmerende landområder og travle bymidter. Og der mangler ikke ting som dine simmere kan se og gøre.

Som det antydes af titlen “Nye venner” lægger spillet dog op til at du deler disse oplevelser med dine venner. Simmerne kan nu være med i forskellige klubber (måske ala grupperne fra Universitetsliv?) og hver af disse klubber har egne interesser, personligheder og stilarter. Klubben vil påvirke din simmers adfærd og måden de interagerer med andre simmere på, hvad de laver og hvad de kan lide. Der vil være klubber der er lavet på forhånd som du kan blive en del af, men der er også mulighed for at oprette egne klubber, hvor du bestemmer adgangskrav, adfærd og foretrukne tilholdssted.

Nogle af de nye aktiviteter er at bade i naturlige bassiner langs klipperne, hænge ud i baren, spille bordfodbold med vennerne eller prøve tøj i det nye walk-in-closet. Simmerne kan blive bedre dansere og DJ’s, hvilket vil gøre sit til at sammenkomster med dine simmere bliver endnu sjovere.

Sims4 nye vennerThe Sims 4 Nye Venner udkommer den 10. december. Er der andre end mig der har forudbestilt det eller står det mon på jeres ønskesedler til jul?

Spillet kan købes som digitalt download hos Origin eller hos CDON her.

Nu hvor jeg var i gang med at shoppe, så kom jeg til også at købe Vildmarksliv og Cool Køkkenindhold . Så kan det godt blive juleferie :-)

 

 

Læs flere indlæg

8 kommentarer

  1. Sims siger:

    Er i så tilbage her på sims leksikon nu, eller bliver der fortsat lidt stilhed fremover? ;) Jeg har godt nok savnet jeres gode tips osv. :) Men ville også lige høre om i har tænkt på at bringe sims historier tilbage på et tidspunkt eller er i bare helt færdige med det? :)

    • Sims Leksikon siger:

      Det er kun Anja der har en computer der kan spille Sims lige nu, så det vil nok stadig være meget sparsomt. Men vi håber at finde tid til at opdatere, dog ikke i samme mængde som tidligere – den tid har vi ganske enkelt ikke mere :-) Simshistorier kommer ikke tilbage.

  2. Rikke siger:

    Hej Simsleksikon.
    Er mega ked af at simshistorier ikke bliver til noget, men kender i så andre hjemmesider hvor man kan skrive simshistorier?
    Hilsen Rikke

  3. Sims siger:

    Jeg har også savnet simshistorier meget, og da jeg så at du, Rikke, også er lidt øv over det, så bestemte jeg mig for at søge efter noget, og efter lidt tid fandt jeg en side, som vist lige er oprettet. Der er ingen historier på endnu men en lille ‘indledning’ hvor der står hvordan man gør osv. :) Den minder meget om simshistorier synes jeg selv lige umiddelbart så personen(erne) har nok fået lidt inspiration fra da simshistorier eksisterede. Men her kommer et link til siden hvis du er intra: https://simshistorierblog.wordpress.com/
    Men jeg har også et andet spørgsmål: hvis det er gratis at have en side, hvorfor lukkede i så simshistorier ned? var det måske fordi i ikke følte at i havde tid til det?

    • Sims Leksikon siger:

      Det er ikke gratis at have en hjemmeside, men det er ikke fordi det er så dyrt egentlig. Men når du har en side med brugere er der en del administration i det og det tager tid at oprette brugere, sørge for at retningslinjer overholdes osv. Man bliver nødt til at lave nogle regler hvis man vil have en side der fungerer ordentligt og ikke er langsom, scorer højt på google osv. Vi valgte at lukke Simshistorier fordi vi hellere ville bruge den tid vi kunne finde på Simsleksikon.

  4. Sims siger:

    Fandt denne side tror det har noget med sims historier at gøre ;) https://simshistorierblog.wordpress.com/

  5. Laura siger:

    Hej Simsleksikon!
    Nu har jeg fået skabt min egen hjemmeside.
    Den burde meget gerne være 100% oppe og køre d. 25 december.
    Den er det stadig nu, men skal lige have HELT styr på det.
    Vil i måske reklamere for den, siden der er så mange der gerne vil skrive?
    http://pallepuffre.wix.com/simshistorier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *