Sims 3 Ind i Fremtiden

Du er her » Forside » Din guide til Sims 3 » Sims 3 udvidelsespakker » Sims 3 Ind i Fremtiden
billede fra sims 3 ind i fremtdiden

I 2013 udkom den 11. og sidste udvidelsespakke til The Sims 3. Den sidste pakke blev Sims 3 Ind i Fremtiden, der som navnet afslører, handler om at dine simmere nu kan rejse mellem nutid og fremtid. I fremtiden kan din simmer møde sine slægtninge, og alt hvad du foretager dig i fremtiden kan have en markant effekt på, hvordan din simmers liv er tilbage i nutiden. Så tænd for tidsportalen, og send dine simmere ud på deres livs største rejse.

Genveje til indlæg

Mens din simmer er i fremtiden, kan de forbedre deres færdigheder inden for avanceret teknologi for at få mest muligt ud af fremtidens teknologiske muligheder. Uanset om dine simmere foretrækker at drøne rundt på deres svævebræt eller med deres rygraket, rejse med letbane eller rørelevator eller prøve fremtidens smarte frisurer og mode, så er der en hel verden, de kan slå sig løs i og udforske. Hvad venter du på?

cover på sims 3 ind i fremtiden

Køb Sims 3 Ind i Fremtiden

Kan du ikke vente med at sende dine simmere ind i fremtiden? Så kan du købe udvidelsespakken med det samme, og komme i gang med at spille.

Læs mere om Sims 3 Ind i Fremtiden

Er du fascineret af tanken om at rejse ind i fremtiden og tilbage igen? Så er The Sims 3 Ind i fremtiden nok noget for dig!

Med denne nye udvidelsespakke har folkene bag The Sims 3 forsøgt at lave noget, som er blevet ønsket af mange gennem tiden. Det lyder som et ret avanceret projekt, når der skal tages højde for at nutidshandlinger skal påvirke simmernes fremtid. Der kommer en ny fremtidsverden med udvidelsespakken og denne kan besøges via en tidsportal. Fremtidsverdenen er placeret flere hundrede år ude i fremtiden. Den både ser anderledes ud og er fyldt op med ny teknologi, nye genstande og interaktionsmuligheder som alle vil ændre på den måde vi oplever spillet i dag.

Det bliver rigtig interessant når simmerne skal rejse frem og tilbage mellem nutid og fremtid. De valg din simmer træffer nu og de ting de gør vil nemlig påvirke deres fremtid. Vil de få en dyster fremtid eller bliver den lykkelig? Hvordan vil deres omgivelser være? Måske er de omgivet af forurende og ustabile omgivelser eller måske de kan gå igennem tilværelsen uden bekymringer? I fremtidsverdenen vil det regne med meteoritter som vil efterlade ædelstene, som dine simmere rent faktisk kan tjene penge på. Nogle simmere vil måske være tvunget til at spise insekter og finde ud af at de både smager og mætter godt. Men det kan også være “farligt” hvis det hele bliver lidt for lyserødt og lykkeligt. Det kan faktisk ende med at ubekymrede simmere bliver ramt af en overdosis af kærlighed og solskin og ender med at få kvalme ved synet af regnbuer.

Uanset hvilken fremtid din simmer har, så kan de møde deres efterkommere der. Men du kan også gøre ting i nutiden, som kan gøre at der slet ikke findes efterkommere i nutidsverdenen. F.eks. hvis din nutidshusholdning består af kun en simmer, som foretrækker at være alene.

landt de nye teknologier vi vil opleve i fremtidsverdenen er bl.a. Hoverboards, rygraketter, laser-beatmaskine som er en kombination af en laser-harpe og en fodtromme, drømmekonsoller, madskabningsmaskine og luftelevatorer. Dette vil alt sammen påvirke den måde dine simmere spiser, sover, rejser, mødes, arbejder eller underholder sig selv på.

Disse nye muligheder betyder at der er mange nye historier og steder at udforske. Bl.a. har du mulighed for at lave en robot (plumbotter) via “Lav en bot” funktion. Skabelsen af plumbotter har fra starten været tænkt som en del af denne nye udvidelsespakke og vil eftersigende give os spillere mulighed for at bruge en masse tid på at forsøge at skabe robotter og efterfølgende lave forsøg med dem.

Der vil komme en ny menufunktion der hedder “Lav en bot”, hvor du bl.a. kan lave både gående og svævende botter. Du kan blive en bedre bot-bygger ved at øve dig i at lave karaktertræk-chips, som kan være med til at programmere dine botters opførsel. Botterne kan blive venner med dine simmere og vil være en integreret del af deres liv, når de bliver udstyret med forskellige maskindele, så de er i stand til at hjælpe med de daglige sysler.

Nye funktioner i Sims 3 Ind i fremtiden

  • Ny verden
  • Ny teknologi til underholdning, transport og bolig
  • Byg og tilpas plumbotter til din egen husholdning og giv dem særlige egenskabschips (f.eks. robotbarnepige)
  • Holografisk fjernsyn, automatiske skydedører, taghaver m.m.
  • Ny karriere som plumbotforhandler og astronom