sims 3 stylist karriere

Vi har fået rigtig (rigtig!) mange spørgsmål omkring stylist professionen der kom med Sims 3 Drømmejob. Mange af de spørgsmål lader til at dreje sig om problemer og fejl i professionen, og dét kan vi desværre ikke være behjælpelige med, men vi kan til gengæld give en guide til hvordan du tager styringen og gør din Simmer til en top stylist!

Som stylist vil din Simmer have stor indflydelse på hele nabolagets udseende, og få penge for at gøre det bedre. Simmere med egenskaben ‘karismatisk‘ vil have fordele i denne profession da din Simmer tit skal blive gode venner med deres nye kunder for at få lov til at  ordne hår, fuldende garderober og finde de helt rigtige accessories.

 

Sådan kommer du i gang

For at komme i gang som stylist skal du gå ned til salonen og søge et job, så simpelt er det faktisk!

Arbejdstider og jobtyper

stylist profession sims 3

Din Simmer vil have mulighed for at arbejde fra tirsdag til lørdag i tidsrummet 9-19. Du vil finde mulige arbejdsopgaver ved at kigge på kortet over byen og se de gul/orange ikoner på kortet.

Der er som regel op til 3 forskellige jobs ad gangen de kan udføre for at tjene penge og få mere erfaring. Simmerne vil spørge efter en særlig type makeover, f.eks. ny frisure eller nyt badetøj, eller måske en helt ny garderobe! Opfylder du deres ønske får du en positiv anmeldelse og muligheden for at tage billede af Simmerens nye look til dit portfolio. Din betaling kommer med det samme, og det er udover det ugentlige stipendium simmeren får hver søndag (se oversigt sidst i indlægget). Vær opmærksom på, at din Simmer godt kan fejle selvom du gør præcis det der er blevet bedt om – det er bare en del af jobbet.

Efterhånden som du stiger i niveau vil du låse op for nye muligheder og interaktioner.

 

Brug skitsebord og få erfaring

stylist profession skitsebord

Din Simmer behøver ikke at være PÅ arbejde for at få erfaring og tjene penge. Faktisk så kan du investere i et skitsebord og skitsere dig frem som stylist. Skitserne du laver kan blive placeret i dit portfolio, men det skulle ikke give det store og det kan derfor bedre betale sig at sælge dem.

Pengene du tjener ved at sælge skitserne vil ikke blive regnet med som penge du har tjent som stylist, derimod bare penge til husholdningen. Efterhånden som du stiger i niveau vil den enkelte skitse stige i værdi, og din Simmer vil blive bedre til at male.

 

 

Fuss no Muss styling station

stylist profession sims 3

Et andet redskab du kan investere i er “fuss no muss styling station

[Dansk oversættelse ønskes]. Det er ikke vigtigt for en nystartet stylist at købe den, da den koster 1500 simoleoner og ikke helt vægter op for det du kommer til at tjene på den.

Du kan købe en bare for sjov skyld og style Simmerne til dine fester, og den er ligeledes oplagt hvis du er glad for at lave historier og har brug for et bestemt look til nabolagets simmere.

 

At bygge et portfolio med success

Det er kun de jobs din simmer har udført med success, der kommer i dit portfolio, og det er ligeledes også kun unikke jobs der kommer med. Det vil sige, at 2 x badetøjs styling ikke kommer med, men kun den ene af dem. Derfor bør du prioritere de typer styling jobs du IKKE har prøvet før, højere end dem du har (eller dem du tidligere har fejlet i).

Vær opmærksom på præcis hvad det er klienterne spørg efter, og hold øje med info boksen i højre hjørne hvor der står en checkliste når du går ind i ‘styling mode’. Du kan få alle mulige ønsker, og ikke alle er lige nemme! f.eks. kan du blive bedt om at give en teenage simmer et uskyldigt look så dennes forældre tror at de har kontrollen. Og hvordan ser sådan noget så lige ud? Ja det er op til dig at finde ud af!

 

At være freelance stylist

Når din Simmer har nået niveau 3 i stylist professionen, har de mulighed for at lave freelance stylist arbejde. Det er den perfekte måde at tjene flere penge på når du arbejder som stylist! Jo større dit portfolio er, jo bedre er dine muligheder for at få et nyt job, og brug tid på at udøve nogle karismatiske interaktioner før du forsøger dig med en ny kunde. Det er super vigtigt at du socialiserer med dine kunder – de to interaktioner “diskuterer mode” og “komplimenter stil” er rigtig gode at bruge. Det vil gøre dine nye kunder i bedre humør og forbedre venskabet.

Når du når til niveau 6, så bliver interaktioner “give fashion advice” låst op, og du kan give andre simmerne en makeover på det sted de står. Det vil ikke forbedre dit job som stylist, men kan være sjovt og forbedre venskaber.

Når du når til niveau 10 vil din simmer få en permanent “Stylin” moodlet på +20.

 

Niveauer i stylist professionen

Job titelUgentlig stipendiumNye muligheder
Fashion Fledgling182Diskuter mode
Taffeta Trainee240
Polka Dot Specialist298Freelance makeovers
Houndstooth Soothsayer444
Trendsetter in Training458
In Vogue Virtuoso700Give fashion advice
Haute Hot Shot984
Couture Connoisseur1310
Fashionista1352
Fashion Phenomenon2306Permanent moodlet "stylin'" på +20

Vi mangler de danske oversættelser af stylist niveauerne. Har du dem må du meget gerne skrive en kommentar herunder, eller skrive en mail til os på “kontakt@simsleksikon.dk.

 

 

Andre karrierer i Sims 3

Læs om de andre karrierer og professioner i Sims 3