Selvom vi mener at snydekoder til Sims 3 gør spillet mindre sjovt, så kan vi ikke sige os fri fra at have brugt dem ind imellem. Nogle gange kan de faktisk være en nødvendighed, hvis man eksempelvis har en simmer der “fryser fast” og er ved at dø fordi man ikke kan opfylde behovene. Har du også stået med det problem i dit Sims 3 spil?

Hvis du kan nikke genkendende til det, eller hvis du bare har lyst til at lege løs uden at være begrænset af penge og behov, så skal du læse med herunder hvor vi viser dig nogle af de mest nyttige og populære sims 3 snydekoder.

 

> Læs også: Oversigt over alle Sims 3 udvidelsespakker 

 

Sådan bruger du Sims 3 snydekoder

For overhovedet at kunne bruge koder til dit Sims 3 spil skal du aktivere et tekstfelt, hvor i snydekoden skrives. Dette gør du ved at trykke CTRL+Shift+C tasterne på samme tidspunkt. Har du problemer med at få tekstfeltet frem, så hold evt. også windowstasten nede, det har tidligere været nødvendigt på nogle computere.

Snydekode feltet kommer som et langt smalt felt i toppen af skærmen (Se billede herunder). Når du har skrevet koden trykker du ENTER. Hvis du vil have vinduet væk, så kan du trykke “ESC” eller skrive “exit”.

sims 3 snydekoder

Oversigt over Sims 3 snydekoder

Der findes en lang række Sims 3 snydekoder til dit spil, og så findes der en masse rygter og hvisken i krogene om, hvad for nogle Sims 3 snydekoder der vist nok eksisterer. F.eks. er der mange der mener der findes Sims 3 snydekoder til at gøre teenagere gravide og til at få tvillinger – men sandheden er, at du for at kan få en teenager til at blive gravid skal installere en modifikation til spillet, som kort fortalt betyder et hack. For at få tvillinger findes der andre metoder, f.eks. kan du med langtidslykke point købe dig til en langtidsbelønning der gør dine simmere mere fertile, og dermed have større chancer for at få mere end ét barn ved fødsel.

De mest normale og velkendte snydekoder til Sims 3 drejer sig om Move Objects hvor du kan flytte objekter rundt på din grund, Reset Sim der er den ultimative redning hvis din Simmer er frosset fast og Testingcheats der er en multifunktionel snydekode der blandt andet giver dig mulighed for at manipulerermed Simmernes behov. Læs mere om hver enkelt snydekode herunder.

 

> Flere Sims 3 snydekoder : Sådan snyder du dig til flere langtidslykke point

 

Sims 3 snydekoder : Move Objects on/off

Move Objects on er snydekoden der tillader, at du kan flytte og slette, mere eller mindre alt, på din grund. Er der noget du ikke kan placere hvor du vil placere, eller er der en paparazzi der konstant er på din grund, så er det bare med at fjerne det med Move objects.

Snydekoden skrives som henholdsvis:

 

  • moveobjects on
  • moveobjects off

 

Når du skriver on, får du mulighed for at placere ting udenfor “firkanterne”. Du kan sætte dem på skrå, på tværs af to firkanter osv. Den giver ligeledes mulighed for at slette objekter, som normalt ikke kan slettes, såsom Simmere, postkassen og skraldespanden. Vær dog meget opmærksom på, at disse ting IKKE kan komme tilbage igen! Vi anbefaler at du slår den fra (moveObjects off), når du har ordnet det du skal, således at du ikke kommer til at gøre noget du ikke kan fortryde igen.

 

> Snyd dig til teenage graviditet i Sims 3, se her hvordan!

 

Sims 3 snydekoder : Reset Sim

Sims 3 snydekoden “Reset Sim” bruges når du ikke har andre udveje. Det er snydekoden der redder dig når dine Simmere er frosset fast eller er i en uheldig situation du ikke kan få dem ud af – og hvem har IKKE oplevet det?

For at aktivere Reset Sim snydekoden skriver du nedenstående i tekstfeltet, og erstatter “fornavn” og “efternavn” med det din simmer hedder.

 

  • resetSim Fornavn Efternavn

 

Hvis din simmer hedder Peter Jensen skriver du altså: “resetSim Peter Jensen

Når du har gjort det vil det “nulstille” din simmer med neutralt humør og behov og til et sted i eget hjem, såfremt de måtte være ude i byen. Denne snydekode er meget nyttig, hvis din simmer sidder fast og ikke kan komme fri eller hvis simmeren “fryser” og du ikke kan gøre noget. Den har reddet os fra en død simmer mere end én gang!

 

Sims 3 snydekoder : Motherlode og Kaching – Få flere penge

Disse to snydekoder er nok de mest brugte og kendte, og de har eksisteret mere eller mindre så lang tid selve Sims spillet har. Der er to udgaver af penge snydekoderne, den ene giver dig 1000 simoleoner, og den anden 50.000.

For at få flere penge til din husholdning indtaster du følgende i tekstfeltet;

 

  • For at få 1000 simoleoner skriver du : kaching
  • For at få 50.000 simoleoner skriver du : motherlode

 

 

> Sådan får du tvillinger i Sims 3, med lidt snyd!

Sims 3 snydekoder : Testingcheatsenabled true/false

Snydekoden Testingcheats åbner op for et væld af muligheder ved ganske enkelt at holde shift knappen nede, og klikke på forskellige objekter i spillet, såsom postkassen og Simmeren selv. Vi vil ikke komme ind på alle muligheder som snydekoden giver her, men kan henvise til denne side på engelsk, hvis du vil vide mere.

For at bruge snydekoden skriver du henholdsvis,

 

  • testingCheatsEnabled true
  • testingCheatsEnabled false

 

True” aktiverer snydekoden, og “false” skriver du når du ikke vil bruge den mere. Når du har aktiveret koden ved at skrive true, kan du bruge nedenstående muligheder:

 

Shift + postkasse

Ved at holde shift nede og trykke på postkassen, får man følgende muligheder:

 

  • Make All Happy – Gør alle glade
  • Force Visitor – Tving besøgende
  • Make Needs Static (or dynamic) – Gør behov statiske (Eller dynamiske)
  • Make Friends For Me – Giv mig venner
  • Make Me Know Everyone – Lad alle kende mig
  • Set Career … – Vælg karriere
  • Force NPC … –  Tving NPC (non playable character, såsom rengøringsdame, pizzamand, politimand osv.)

 

 

Shift + arbejdsplads

Ved at holde shift nede og trykke på din arbejdsplads, får du følgende muligheder:

 

  • Force Opportunity – Tving mulighed
  • Force Event – Tving begivenhed
  • Force All Events – Tving alle begivenheder

 

Ovenstående muligheder kan hjælpe dig til at få en lønforhøjelse, blive forfremmet eller på anden måde forbedre din karriere. Force event åbner op for at ting kan ske, såsom at nogen medbringer donuts på politistationen, hvis du arbejder her. Force opportunity er lidt mere hjælpsom og åbner op for muligheder som at blive længere på arbejde, særopgaver osv. og vil medføre at du hurtigere bliver bedre til dit job.

 

Shift + aktive simmer

Hvis du holder shift nede og trykker på den aktive simmer, kan du ændre på din simmers personligehed gennem “Modify traits for active sim“.

Shift +  Simmer der ikke bor i din husholning

Hvis du holder shift nede og trykker på en simmer, der ikke bor i din husholdning kan du få dem til at flytte ind, ved at vælge “Add to household“.

 

Shift + enhver simmer

Ved at holde shift nede og klikke på en hvilken som helst simmer, kan du gøre dem ældre ved at vælge “Trigger age transition” eller ændre deres personlighed ved at vælge “Modify Traits“.

 

Shift + jorden

Ved at holde shift nede og klikke hvor som helst på jorden (både indenfor og udenfor din egen grund), åbner op for muligheden “Teleport“, således at din simmer kan teleporteres til det sted du klikker, og dermed ikke behøver at vente på en taxa.

 

Control + klik

Når testingcheatsenabled true er aktiveret, kan du ved hjælp af CTRL tasten fjerne humørstumper fra din simmer. Du skal holde CTRL nede og klikke på den humørstump som du vil fjerne.

 

Trækkende klik

Du kan justere din simmers behov, ved at klikke på f.eks. toiletbaren, holde musetasten nede og trække til den når toppen, således at din simmer ikke behøver at gå på toilettet. Dette kan bruges på humør, på venskaber og på professionsbarerne som kom med Sims 3 Drømmejob, så du kan definere hvor langt der er til næste gang din simmer bliver forfremmet. Du kan kun se forandringen hvis du er i et spil, der ikke er pauset. Ændringen sker stadigvæk selvom du er på pause, men du vil først se det når du fortsætter spillet.