Sims 3 historie – Meet James Hobo

Denne historie handler om James Hobo, og er den første rigtig legacy familie jeg har haft. Jeg følger ikke slavisk de officielle regler, men har lavet en modificeret udgave.

Anyways, meet Hobo – James Hobo…

James Hobo er flyttet ind på den største grund i nabolaget. Dette resulterer i at han har $1300 til at starte op på = næsten ingen ting. Men det er lige præcis det der gør spillet sjovt, jeg kan godt lide udfordringer.

James Hobo startede således med kun at have en seng, et køleskab og et toilet. Han er lidt af en kreativ sjæl, så når han ikke har råd til stole og et bord, så sætter han sig bare på toilettet og spiser sin morgenmad. Den første tid er hård, og han måtte tage bad i træningscenteret og udnytte biblioteket og andre offentlige steder for at få lidt underholdning.

Han udnytter de offentlige parker og griller bl.a. i fiskeklubben hvor han kommer ind imellem. Her er han ved at lave nogle hotdogs inden han skal hjem til sin ydmyge bolig.

Han får et arbejde inden for videnskabsområdet, og kommer igang med at dyrke lidt planter i haven. Derudover køber han en grill, et bad og en håndvask så han har de mest basale ting i “hjemmet”. Ved ikke helt om man kan kalde det et hjem når der ikke er vægge?

Huset ved siden af står tilfældigvis tomt, og de har en dejlig stor pool og et lækkert haveområde… Man skulle da være en skarn hvis man ikke udnyttede det!

Som tiden går får han sparet sammen til lidt vægge, og hans have vokser også stødt. Han er meget glad for sprinkleren, eftersom det er det eneste af underholdningsværdi han har på sin grund.

Efterhånden som han bliver forfremmet får han bygget sit lille hus færdigt, men det fylder nu ikke så meget i forhold til nabohuset. Det skal nok komme en dag. Et skridt af gangen!

Han bruger det meste af sin tid i haven, og derfor er han også hurtig til at få lagt lidt fliser og sat lidt hyggelige ting op derude. Det hygger altsammen. Læg desuden mærke til han nu både har gulve og tapet… Han skal nok blive noget stort en dag!

Han arbejder hårdt for at blive forfremmet, dette betyder at han nogle gange bliver nød til at tage nogle chancer, og ind imellem går det galt.

Han har lidt mere held i haven, hvor han nu har fået en masse forskellige planter, og nu også et pengetræ. Første høst gav ham knap $400, slet ikke dårligt. Det bliver han glad for i længden.

Stay tuned for mere om James Hobo’s liv på vej mod rigdommen (forhåbentlig)…

Article Tags :
Læs flere indlæg

17 kommentarer

  1. julie siger:

    hvordan får man fat i et penge træ? :b

    • TS3 Leksikon siger:

      For at få et pengetræ skal du ud og samle frø. Du skal lede efter et frø af typen speciel, men du ved ikke om det bliver et pengetræ før du har plantet det og det begynder at vokse. Du skal have niveau 7 i havefærdigheden før du kan plante de specielle frø.

    • anna siger:

      du skal første skive testingheatsenabcled true bagefter skiv buydebug

  2. line siger:

    hejsa jeg har et pengetræ og ville bare lige sige at første gang jeg høstede mit pengetræ så fik jeg lidt over 1000

  3. Mig ;D siger:

    Hvad For En By Er James Hobo i ?

  4. Lulemus siger:

    Det er Riverview. Jeg spillede i byen i går, hvor jeg havde nabo huset, derfor ved jeg det;)

  5. Thilde siger:

    Hvilken udvidelsepakke er Riverview med?:-)

  6. Anonym siger:

    Du kan downloade den på sims 3 store gratis.

  7. Karen siger:

    Ikke nogen, man skal købe riverwiev for simpoint tror jeg

  8. Lotte siger:

    Er pengetræet med i en udvidelse pakke?:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *