Krystalblomster

Du er her » Forside » Sims 3 » Sims 3 Ind i Fremtiden » Krystalblomster

krystalblomst

Da vi fik Ind i Fremtiden blev vi hurtigt begejstret for krystalplanterne. De passer måske ikke helt så godt ind i det traditionelle hjems have, men de er virkelig seje og flotte, så vi lader dem komme ind i haven alligevel!

Krystalplanerne er ret specielle og nogle af dem kan faktisk bruges til at lave egenskabschips til plumbotterne. Man finder dem ude i det fri og de er ret nemme at se, men de kan også købes samme sted som du køber plumbotter.

Hvad er det der er så sejt ved krystalblomster?

Krystalplanterne kan oplades med en følelse af en simmer og farven vil så variere alt efter hvilken følelse de er ladet med. Det er nødvendigt at oplade den med følelser over flere gange for at få den fulde effekt og den type afgrøde du har brug for.

  • Første opladning = 27 %
  • Anden opladning = 54 %
  • Tredje opladning = 81 %
  • Fjerde opladning = 100 %

Det tager ikke lang tid at oplade en enkelt gang, men det er dog nødvendigt at vente 20 minutter mellem hver opladning. Hver gang du oplader vil du høre forskellige lyde og se farver og en lettere mærkelig opførsel ;-)

Ligesom med alle andre planter kan de sælges eller plante dem i din egen have, hvor de skal vandes og plejes som alle de andre planter.

krystalblomst2

Det er det muligt at lade krystalplanter med fire følelser:

  1. Venlighed (grøn)
  2. Humor (blå)
  3. Kærlighed (lyserød)
  4. Raseri (orange)

De starter med at have en pastelfarve og så vil farven blive dybere og mere intens med de efterfølgende ladninger. Vi er ikke sikre, men vi tror at den hvide farve på billedet er en krystalplante som ikke er ladet endnu (neutraliseret).

Som alle andre planter kan de variere i kvalitet men det lader ikke til at have nogen betydning hvis du bruger dem til at lave egenskabschips til plumbotter.

Hvis du ønsker at ændre den følelse som blomsten er ladet med, så skal du først neutralisere planten og så lade den med en ny følelse.

Bonus info

Feer kan få krystalplanterne til at blomstre så du kan blive ved med at høste dem. Dog mister de ladning hver gang de er høstet eller hvis de ignoreres i et stykke tid, så du skal huske at passe dem.

 

Har du prøvet at have krystalblomster i dit spil?

 

2 Comments

  1. Lucia 30. maj 2014 at 20:37 - Reply

    Elsker farve på den grønne! (nr 2)

  2. Lærke 30. maj 2014 at 20:31 - Reply

    hvor kan man finde dem? så man kan plante dem?

Leave A Comment