Indstillinger i Sims 3

Du er her » Forside » Sims 3 Guides » Indstillinger i Sims 3

Dette indlæg har vi dedikeret til en hurtig gennemgang af de forskellige indtillingsmuligheder vi har i The Sims 3. Det er ikke allesammen der er så meget at sige noget om, men nogle af dem indeholder meget nyttige informationer.

Du åbner for indstillingerne, ved at trykke på det runde ikon med tre prikker i, nede i venstre hjørne når du er inde i spillet. Der er et punkt der hedder Indstillinger.

Grafik

indstillinger_grafik

Hvis du ikke har det bedste grafikkort eller bare generelt oplever at spillet er tungt at trække, så kan der være hjælp af hente her. Du kan nemlig stille på dels skærmopløsningen og dels på hvor detaljeret du skal se detaljer. Jeg har f.eks. valgt at jeg kun behøver at se 2 grunde højtdetaljeret og skruet lidt ned for trædetaljer. Der er mange muligheder, så du kan prøve dig lidt frem og så kan du jo altid gendanne standarderne hvis du fortryder.

 

Lyd

indstillinger_lyd

I denne fane har du mulighed for at justere på lydindstillingerne. Vi har nogle gange været inde og skrue lidt ned for musikken f.eks. men ellers er det ikke noget vi plejer at pille så meget ved.

 

Generelle indstillinger

indstillinger_generelleIndstillinger

Det vi primært har anvendt under generelle indstillinger er at fjerne hakker i “Aktiver Køb ind“, “Aktiver træning” og “Aktiver interaktive indlæsningsskærme“. Aktiver Køb ind gør det muligt at se og købe indhold fra Store mens du er i spillet. Vi er ikke interesseret i at købe noget i mens vi spiller og ønsker ikke at computeren skal bruge krudt på at holde forbindelsen og derfor har vi valgt den fra. Træningen kan være nyttig når man er ny i Sims-universet, men vi mener ikke selv vi har behov for hjælp mere og har derfor deaktiveret det.

De interaktive indlæsningsskærme er noget relativt nyt der er kommet. Har i lagt mærke til en ny feature når spillet loader? Så er det som om der åbnes et lille spil, hvor den beder jer klikke på nogle bestemte ting. Det har vi valgt at deaktivere, da vi synes det gjorde indlæsningen af spillet langsommere.

 

Spilindstillinger

indstillinger_spilindstillinger

Denne fane er en af dem vi hyppigt bruger. Det er ofte at vi skiftevis slår ældning til og fra. Der kan være forskellige årsager til at vi ikke ønsker at en given familie skal blive ældre og så har vi slået det fra som på billedet her. Det er også her du justerer på den overordnede levetid for både simmere og andre væsener i spillet. Du kan justere helt ned på de forskellige aldersstadier og dette kan være nyttigt, f.eks. ifm. 100 baby challenge, hvor man måske ikke lige har tid til at have spædbørn og tumlinger i 7 dage for hvert aldersstadie.

Det er værd lige at nævne selvstyring og selvstændighed, som du ser øverst i denne fane. Du kan justere på den frie vilje, hvis du ikke ønsker at simmere og kæledyr selv skal finde på hvad de skal lave.

 

Filmoptagelse

indstillinger_filmoptagelse

Denne fane er primært interessant hvis du filmer i spillet. Og så alligevel ikke helt… Vi filmer ind imellem i vores spil, men er generelt ikke tilfreds med kvaliteten af optagelsen og har derfor valgt at købe et program, som vi synes gør det bedre. Men hvis det bare er til husbehov, så er det altså her du justerer på kvaliteten af filmoptagelsen. Lige nu står den på højest (ukomprimeret) på billedet ovenfor, det kan vi dog ikke anbefale, da det gør spillet ekstremt langsomt mens du filmer.

 

Musik

indstillinger_musik

I denne fane kan du lytte til den musik, der findes i de forskellige kategorier.

 

Online

indstillinger_online

I online fanen kan du forbinde dit spil til din Sims 3 spillerprofil, til Facebook, Twitter osv. Det er også her du styrer simport (Rampelys), skriver på din spillervæg og er i kontakt med de venner du har via Origin. Vi må, hånden på hjertet, indrømme at vi ikke bruger disse muligheder og har derfor valgt slet ikke at være logget ind, således at spillet ikke bruger energi på den del.

 

Årstids og miljøindstillinger

indstillinger_årstiderMiljø

Denne fane er også en vi hyppigt anvender. Det er her du har mulighed for at tilpasse årstiderne, vejret og månecyklus.

 

Årslængde og vejraktivitet

På billedet ovenfor har jeg valgt at det kun skal være sommer. Dette skyldes at jeg spiller i Isla Paradiso og ikke synes at sne og frost hører hjemme. Jeg har samtidig valgt at et helt år skal vare 28 dage, hvilket vil sige at der går 28 dage imellem hver højtid. Men her kan du altså styre, hvor lang hver årstid skal vare og om den overhovedet skal være der. I slutningen af hver årstid kommer der en højtid, hvor simmerne får en fridag og der kommer en festival til byen. Du kan dermed have højtider hyppigere eller sjældnere ved at ændre på længden af hver årstid.

Du kan ligeledes justere hvilke vejrfænomener du ønsker. Jeg har igen valgt at det godt må regne på min paradisø, men at jeg ikke ønsker hverken hagl, sne eller tåge.

 

Månecyklus

Du kan i denne fane selv styre månecyklussen eller eksempelvis vælge at have en bestemt slags månefase hele tiden. Nogle vil måske gerne have fuldmåne hele tiden, mens andre helst vil være fri. Ved at vælge at have en enkelt månefase kan du altså helt fjerne fuldmånen og dermed også slippe for de fuldmånerelaterede aktiviteter – både de gode og mindre gode ting. Nymåne betyder ingen måne overhovedet, men den vil vi ikke anbefale, hvis du f.eks. spiller med feer, da de godt kan lide at der er lidt måne. Vi har valgt at spille med en enkelt månefase hele tiden, for at undgå så meget af det overnaturlige i spillet, som muligt.

 

Avancerede indstillinger for demografi

indstillinger_demografi

Denne sidste fane er også en af dem vi ofte anvender. Dels til at aktivere historieforløbet og sikre at der sker noget i byen og dels til at slå noget af det overnaturlige fra. Ved at fjerne hakkerne i f.eks. vampyrer og varulve beder vi spillet om ikke at generere disse af sig selv. Vi synes på et tidspunkt at alle blev vampyrer og med overnaturligt tog det også overhånd med de forskellige væsener, så nu har vi simpelthen valgt helt at fjerne dem. Men det kan jo godt være at du måske gerne vil have feer og ikke noget andet. Valget er frit og det er dit :-) Jeg har valgt også at fjerne heste, da mit spil crasher, hver gang der kommer en hest.

Da det blev muligt for simmerne at blive berømte, så skulle der lige pludselig ikke meget til før de selv var femstjernede kendisser og paparazzierne lå på jagt over det hele. Det er ret træls, hvis man prøver at spille et helt almindeligt familieliv. Men herunder kan du altså fravælge berømmelse for den aktive familie.

14 Comments

  1. Betina 15. oktober 2016 at 15:55 - Reply

    Hej. Jeg er rigtig træt af at træerne i min verden og på min grund forsvinder, når en simmer står for tæt på. Jeg kan regne ud, at det må være for, at man kan få et bedre overblik. Men jeg synes faktisk det er lidt syndt. Kan man slå dette fra på nogen måde?

  2. Simone 14. august 2014 at 17:12 - Reply

    Man skal bare være opmærksom på at hvis man spiller flere familier (altså i forskellige nabolager)og at de ikke skal have de samme indstillinger, så skal man skifte indstillingerne hver gang man skifter familie :/

  3. Grith 13. august 2014 at 21:25 - Reply

    Hvordan får man tingene til at stå på Dansk? Det gjorde det i mit gamle spil, men nu når jeg har instaleret det på mac står det hele på engelsk.
    Plus at nogle af de ting jeg har købt på store’en kan jeg ikke downlaode igen. Har I nogle løsninger?

    • Sims Leksikon 14. august 2014 at 10:35 - Reply

      Du vælger sprog når du installerer spillet, uanset om det er windows eller mac. Så du må nok reinstallere hvis det er vigtigt for dig.

      • Grith 14. august 2014 at 19:48 - Reply

        Super tusind tak…

        En anden ting, når man skal have sine gamle familier ind i det ny-instaleret spil. skal man så bare lægge dem under saves eller skal de under dawnloades og indføres den vej i spillet??

  4. Celine 13. august 2014 at 17:03 - Reply

    Kan i ikke lave en besøgs tæller til jeres jemmeside hver gang jeg har tid tjekker jeg jeres hjemmeside ud i har en helt masse rigtig gode tips og tricks og jeg elsker jeres historier

    • Sims Leksikon 13. august 2014 at 19:31 - Reply

      Hej Celine,

      Tak for de søde ord. :) Hvorfor vil du gerne have en besøgstæller?

  5. Frederik 11. august 2014 at 09:33 - Reply

    Hvad betyder undertrykkelse muligheder egentlig. Har aldrig brugt den fordi jeg ikke ved hvad den gør

    • Yale 11. august 2014 at 22:49 - Reply

      Det betyder at de der forskellige udfordringer der dukker op i spillet, ikke vil dukke op så hyppigt eller slet ikke. Personligt har jeg deaktiveret muligheder, eller undertrykt dem, da jeg på et tidspunkt blev så træt af at blive bombarderet med disse. Der poppede en ny op hvert 5. minut og jeg gad dem ikke, så de blev undertrykt.

  6. Sims pigen 11. august 2014 at 08:18 - Reply

    Jeg har lige et spørgsmål. Under spilindstillinger står der det der aktiver ældning. Hvad betyder og gør det for spillet hvis man aktivere det??? :-D

    • Sims Leksikon 11. august 2014 at 10:25 - Reply

      Det betyder at simmerne bliver ældre. Hvis du slår den fra er der ingen simmere i nabolaget der bliver ældre.

      • Sims pigen 11. august 2014 at 18:57 - Reply

        Okay, tak. Men hvad er forskellen så på historieforløb og det der?? Undskyld jeg spørger så meget. :-)

        • Sims Leksikon 11. august 2014 at 20:33 - Reply

          Ældning handler udelukkende om Simmernes alder, historieforløb handler om, hvorvidt spillet automatisk sørger for de får jobs, kærester, børn osv.

          • Sims pigen 12. august 2014 at 10:15

            Tak :-)

Leave A Comment