Havfruer i Sims 3 Paradisøen

Du er her » Forside » Sims 3 » Havfruer i Sims 3 Paradisøen

En række af de Amerikanske Sims sider har været inviteret til Sims 3 Paradisøen event hvor de har fået lov til at prøve spillet. Sims 3 Paradisøen udkommer den 27. juni her i Danmark. Det betyder, at der nu er en masse spændende nyheder og informationer om den kommende udvidelsespakke. Alle billeder er lånt fra Sims Network og Platinum Simmers

I dag fokuserer vi på et af de meget omdiskuterede emner, nemlig havfruer i Sims 3 Paradisøen! Vi ved rigtig mange af jer har glædet jer til at se hvordan de ser ud, og finde ud af hvordan de egentlig fungerer i spillet – og det kan I læse meget mere om herunder.

sims 3 havfruer

sims 3 havfruer

 

Havfruer i Sims 3 Paradisøen

I Sims 3 Paradisøen bliver der endnu en gang introduceret et nyt væsen til spillet, nemlig havfruer! Havfruerne er spilbare simmere, på samme måde som hekse, plantesimmere osv.

Havfruerne er blege, lidt som vampyrerne, og har farvede skel på benene – disse farver varierer fra havfrue til havfrue, og skifter eftersigende efterhånden som havfrue simmeren bliver ældre. Det specielle ved havfruerne er, at de kan svømme lige så længe de vil, uden at løbe tør for ilt, og de har ingen bivirkninger efter et langt dyk, hvor normale simmere ikke kan dykke igen i 2 timer pga. trykket. Derudover skal havfruerne ikke bekymre sig om hygiejne, men derimod om de har været nok i vandet – kommer de ikke i vand vil de dø af dehydrering. (De kan få opfyldt behovet i havet, en pool eller i bruseren)

Når din simmer kender en havfrue, så kan de signalere efter dem ved en konkylie – og hvis de har tid og lyst vil de komme og besøge dig. Det er lidt som en alternativ telefon kan man sige.

Sims 3 paradisøen konkylie

Havfrue babyer og børn

Normale simmere og havfruer kan få børn sammen, og her er chancen for at det bliver en havfrue baby omtrent samme som ved andre væsener. En havfrue baby bliver født ligesom alle andre simmere, den eneste forskel er, at den er bleg. Eferhånden som havfrue babyen vokser op, vil den få skel på benene og som havfrue teenager får de halen så de kan svømme samt niveau 10 i dykning. Med det sagt, så betyder det altså også, at når de ikke er i vandet, så har de ben ligesom alle andre simmere – de er bare skelfarvede.

havfrue baby

havfrue tumling

havfrue barn

havfrue teenager

Havfrue mad

Havfruerne i Sims 3 Paradisøen kan spise normal mad som dine andre simmere gør, men de foretrækker at spise søgræs og fisk. Søgræs kan du høste  når du dykker, eller købe det i supermarkedet.

 

sims 3 paradisøen søgræs

 

Havfruer kan transformeres om til normale simmere

Udover at dine havfrue simmere skal i vandet for at undgå dehydrering, så skal de også svømme i saltvand, altså i havet, for at undgå mangel på salt vand som er et behov for dem. Lader din havfrue simmer være med at svømme i havet, så vil de efter noget tid transformeres om til normale simmere og deres skel og hale vil forsvinde.

sims 3 havfruer

 

Sådan bliver din simmer havfrue

For at få din simmer til at blive en havfrue, så kan du købe en af de nye livstidsbelønninger der på Engelsk hedder “Mermadic Kelp lifetime reward”, som automatisk vil transformere dem om til havfruer. Eller du kan blive venner med en eksisterende havfrue, og få chancen for at modtage søgræs fra dem. (Vi ved endnu ikke, om din simmer bliver transformeret blot ved at spise det, eller om det kræver mere)

 

 

køb sims 3 paradisøen

 

 Bestil dit Sims 3 Paradisøen i dag!

Ved du at du skal have Sims 3 Paradisøen? Så kan du lige så godt forudbestille det i dag, det gør det bare så meget nemmere.

 > Forudbestil Sims 3 Paradisøen hos Origin

 

 

63 Comments

  1. Sandra Pedersen 12. juli 2016 at 17:04 - Reply

    når man har den der hedder “permanent havfrue” er der så nogen muligheder for at gøre dem mennesker igen?? For vil gerne lave min simmer om til en vampyr!

  2. Glenise Brunsvig 9. februar 2016 at 15:11 - Reply

    Har prøvet mange gange nu, og min simmer får ikke havfruebørn? Begge forældre er havfruer? Hvad gør jeg?

  3. Sara 26. oktober 2015 at 11:50 - Reply

    Jeg har nogle spøgrsmål, som jeg håber i kan svarer på.
    1. Hvis man har årstider fryser havet så til is om vinteren? Hvis den går, kan havfruer så ik komme op/ned i vandet?
    2. Havfruer bliver jo dehydreret hvis de ikke bliver våde, men hvis man nu har årstider og det regner, virker det så også?
    3. Kan man ændre havfruens hale farve uden snyd?
    4. Kan havfruer sove under vandet?
    5. Har i nogle gode tips til at finde en havfrue?
    Håber i kan hjælpe.

  4. Mille 10. juni 2015 at 15:49 - Reply

    Hvordan før man tang fra en havfrue???

  5. Laua 15. maj 2015 at 13:51 - Reply

    Kan ikke se min havfrue under vand og det kan jeg heller ikke med de andre af mine sommer

  6. Mynte 4. maj 2015 at 15:39 - Reply

    Jeg har fundet an havfrue i en anden by
    Men hun døde

  7. Mig 2. april 2015 at 17:16 - Reply

    Man kan finde havfruer i blandt andet “Havfruegrotten” der ligger midt i havet, men de er kun nogen gange. Nogen gange kan man også kalde på dem, som det er beskrevet :)

Leave A Comment