Sims 3 – Gruppemåltid eller måltid til én person

Når dine simmer skal lave mad, har de mulighed for at lave mad til én person eller et gruppemåltid til 8 personer. Her vil vi vise dig hvad forskellen er.

gruppemåltid1

Når du trykker på køleskabet og vælger “Spis morgenmad/aftensmad/dessert” osv., så laver simmeren en portion til én person.

gruppemåltid2

Vælger du derimod at vælge at “Servere morgenmad/aftensmad/dessert” osv., så laver simmeren et gruppemåltid.

gruppemåltid3

Det tager lige lang tid at lave det ene som det andet og det sjove er, at prisen faktisk også er den samme. Derfor kan det meget bedre svare sig (økonomisk set) at lave gruppemåltider.

Du har mulighed for at stille resterne i køleskabet, så de kan holde sig i længere tid. Dog kan maden også godt blive for gammel i et køleskab, og du skal derfor huske at holde øje med om der kommer grønne dampe ud fra køleskabet. Du vil også en gang imellem få muligheden for at tømme køleskabet for fordærvet mad.

Der er nogle udfordringer, hvor du bliver bedt om at bringe 2 gruppemåltider af småkager f.eks. Her skal du altså trykke på “Server” fremfor “Spis”, og når tallerkenerne er færdige trækker du dem ned i din rygsæk uden at spise af den først, og skynder dig hen og aflevere dem, inden de bliver for gamle. Du har også mulighed for at opbevare dem i køleskabet til du har tid til at aflevere dem, men så skal du lige være opmærksom på at der ikke er nogen der spiser af dem i mellemtiden. Vi ved jo allesammen godt at man ikke skal lade nybagte småkager stå for længe og friste, før de er væk…

Læs flere indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *