Guide til fiskeri i Sims 4

Du er her » Forside » Sims 4 nyheder » Guide til fiskeri i Sims 4

I Sims 4 kan din simmer fiske på samme måde som de kunne i Sims 3, men her er det (endnu) ikke en profession – blot en hobby og færdighed din simmer kan lære. At fiske og sælge fisk er dog en særdeles god forretning, så hvis din simmer ikke føler for et fuldtidsjob, ja så kan fiskeri være en måde at tjene penge til huslejen på. Derudover, kan din simmer også bruge friskfanget fisk i madlavningen, gødning til haven og som pynt til væggen.

Der findes i Sims 4 grundpakken 22 forskellige fisk din simmer kan fange, og de kan ikke alle findes samme sted. Der er nogle fisk du f.eks. først kan få fingrene i, når du har åbnet op for de hemmelige grunde, Sylvan Glades og Forgotten Grotto.

fiskeri-i-forgotten-grotto

Fiskeri i Forgotten Grotto

 

Fiske samling

Udover de funktioner vi nævnte ovenover, så er fisk også en såkaldt samling i Sims 4. Det betyder, at du i din samling bl.a. kan se hvor mange fisk du har fanget, ud af alle dem der er i spillet. Når du endnu ikke har fanget en fisk, vil du ikke kunne se hvilken slags fisk det er, og ikonet vil bare være en grå silhuet.

fiske-samling-sims-4

 

Niveauer i fiske færdigheden

Det er lynhurtigt for din simmer at komme i gang med at fiske. Du skal faktisk bare sende simmeren ned til en sø eller vandet, og finde et lille brun skilt der indikerer, at her kan der fiskes. Så snart din simmer begynder at fiske, vil de automatisk stige til niveau 1 med det samme. Hvis din simmer foretrækker at være hjemme, så kan du købe fiskebøger, så din simmer kan forbedre sin færdighed gennem læsning.

fiskesteder-i-sims-4

  • Niveau 1: Fang fisk, hæng dem op på væggen og kom den i fiskebowler
  • Niveau 2: Simmeren kan fange aborre, ørred og koifisk
  • Niveau 3: Fisk med madding
  • Niveau 4: Simmeren kan fange Tilapia og malle
  • Niveau 5: Simmeren kan nu undersøge fisk på fiskeområder
  • Niveau 6: Simmeren kan fange regnbuefisk
  • Niveau 7: Simmeren bliver mere effektiv til at fiske
  • Niveau 8: Simmeren bliver mere effektiv til at fiske
  • Niveau 9: Simmeren bliver mere effektiv til at fiske
  • Niveau 10: Simmeren bliver mere effektiv til at fiske

 

Når din simmer fisker vil du også opleve, at der bliver fanget en hel del andre ting end bare fisk – noget mere brugbart end andet. Du kan f.eks. være heldig at finde koplantebær hvis du fisker i en bestemt sø, granatæbler, æbler, skatte, musikinstrumenter, eliksirer og elementer til opgraderinger.

fange-fisk-i-sims-4

 

Hæng fisk op på væggen

At hænge fisk op på væggen er en måde at fremvise alle dine flotte fangster, og det vil ligeledes være en opgave du skal løse, hvis din simmer har valgt fiskeri som stræben. For at hænge en fisk op på væggen, skal du finde den i din simmers inventarliste, klikke på den og vælge muligheden der hedder noget ala, hæng op på væggen. Herefter kan du trække fisken ud og placere den hvor du vil.

haeng-fisk-paa-vaeggen-sims-4

 

Put fisk i en bowle

Hvis du foretrækker at holde dine fisk i live, og ikke hænge dem på væggen, så kan du købe en fiskebowle og putte dem ned i. Du har mulighed for at købe dig til 3 forskellige fiskearter ved at klikke på bowlen, eller du kan trække fisk du har fanget ned i en bowle uden en fisk. Husk at fodre dem, ellers dør de og vil lugte dårligt.

fiskebowle-i-sims-4

 

Fisk med madding

I Sims 4 er der ikke nær så stort fokus på madding som der var i Sims 3. Du kan nemmere slippe af sted med, at fiske med hvilken som helst form for madding, uden at skulle tænke mere over det. Men det ser dog ud som om, at du fanger større fisk der er mere værd, hvis du vælger at bruge madding. Du kan bruge alt fra planter i haven til fisk du fanger samt frøer du kan finde. Der er enkelte fisk der skal fanges med en bestemt type madding, som f.eks. havkatten som skal fanges med frøer.

Når du vælger at fiske med madding, hvad end det er urter, frøer eller fisk, så sørg for at have nok af det. Du løber lynhurtigt tør, og det er lidt irriterende at skulle ud og finde det igen, og afbryde fiskeriet.

fisk-i-soen-i-sims-4

Tit vil du kunne spotte fiskearten bare ved at se på, hvilke fisk der springer op af vandet.

 

Oversigt over fisk i Sims 4

I listen herunder kan du se alle de fisk du kan fange i Sims 4, hvad de hedder og hvor du kan fange dem.

IkonNavnHvor
tetra-sims-4TetraFloden i Willow Creek park
piratfisk-sims-4PiratfiskSøen i Willow Creek. Brug Koifisk, træfisk eller malle som madding.
havkat-sims-4HavkatBrug frøer som madding i
skaelfinnefiskSkælfinnefiskFloder i Willow Creek
guldfisk-sims-4GuldfiskKøb i bowle og i søen i Oasis Springs samt Willow Creek.
kyssegouramiKyssegouramiVed de fleste floder
guppy-sims-4GuppyVed søen i Oasis Springs parken
malle-sims-4MalleVed de fleste floder. Brug planter som madding
koifisk-sims-4KoifiskI søerne ved Willow Creek og Oasis Springs parker
havtaske-sims-4HavtaskeVed søerne i Forgotten Grotto og Sylvan Glades. Brug Koifisk, Malle og andre medium størrelse fisk til madding
elritse-sims-4ElritseVed de fleste fiskesteder
rokke-sims-4RokkeVed vandet i Forgotten Grotto
laks-sims-4LaksVed de fleste fiskesteder
forel-sims-4ForelVed de fleste fiskesteder
traefisk-sims-4TræfiskI søen i Willow Creek park og Sylvan Glades søen
stoer-sims-4StørVed vandstrømmen i Oasis Springs park, søen i Willow Creek og i Forgotten Grotto
regnbuefisk-sims-4RegnbuefiskI vandet i Forgotten Grotto og ved vandfaldet i Sylvan Glades
oerred-sims-4ØrredVed søen i Oasis Springs park
ildhale-sims-4IldhaleSøen i Willow Creek park
aborre-sims-4AborreVed de fleste fiskesteder
tilapia-sims-4TilapiaVed vandfaldet i Sylvan Glades

Sidst opdateret den 12. november 2014

2 Comments

  1. Zenia 17. oktober 2015 at 13:58 - Reply

    Jeg får meddelser om, at jeg kan se hvilken madding jeg kan bruge, i noget der hedder notesbog? Hvor er det?

  2. Yale 12. november 2014 at 14:33 - Reply

    Min ene fisk jeg har i bowle har ikke brug for mad. Den svømmer stadig rundt og lugter ikke, selvom den aldrig bliver fodret….

Leave A Comment