Feer er endnu en af de væsener, som vi har fået med Sims 3 overnaturligt. Feer kendetegnes ved at de ved hjælp af magi kan lave tricks, som kommer dem selv eller andre til gode og så har de en helt særlig forbindelse til naturen. Alle feer har egenskaben “Grønne fingre”, så den er der ingen grund til at vælge når du laver en fe selv.

 

Sådan bliver du en Fe i Sims 3 Overnaturligt

Du kan enten blive en Fe ved selv at skabe en i “Lav en simmer” eller vha. en flaske “Bottled blessing of the Fae”. Den koster ca. 2000 simoleoner i Alkymi butikken. Du kan dog også lave den selv, ved alkymibordet. Feer har de samme basale behov som almindelige simmere, men de lever fem gange længere!

Når du laver en Fe i “Lav en simmer”, husk så at du kan vælge “Fairy basics”, hvilket giver dig mulighed for at vælge farve og design af vingerne.

En fe’s udseende kan tilpasses på forskellige måder.De kan f.eks. have tøj på, som ser ud til at være lavet af blade. Kvindelige feer kan have blomster i håret og feernes vinger kan tilpasses efter 8 forskellige former i alle regnbuens farver.

 

Hvad kan du så som fe?

Ligesom andre overnaturlige væsener, så har feer også nogle evner de kan blive bedre til. De får erfaring hver gang de gør noget der forbruger Magisk energi. Feers magiske evner er dog en skjult færdighed, men hvis du bare opfører dig som en fe og bruger de evner som du har, så bliver du automatisk bedre gang for gang.

Magisk energi

Feer forbruger magisk energi, for at kunne bruge deres evner. Alle de “magiske” ting du gør, vil forbruge af denne ressource over tid. For at regenerere magisk energi hurtigere kan du gå ind i fe huset eller bruge det nye togsæt, som feer kan køre på ved at krympe sig selv.

Jo mere feer bruger magisk energi, jo bedre bliver de til at lave magiske ting og låse op for nye ting. Til at starte med vil feerne have en begrænset mængde magiske evner, men efterhånden som de kommer op på højere niveauer bliver flere magiske evner tilgængelige. De første nye evner er “Kreativ aura”, “Tummy twister prank” og evnen til at lave fælder. Som feen gør fremskridt vil nye auraer og flere narrestreger blive tilgængelige, ligesom der kan laves fælder på flere objekter. Der er også andre bonusser ved at være en fe. F.eks. kan man lave fe-reparartioner, hvilket gør det muligt at krympe ting og reparere objekter der er i stykker. Jo mere magi feen bruger, jo flere evner bliver tilgængelige og jo mere vil feen flyve i stedet for at gå.

Den magiske energi er dog ikke uden grænser. Feer har et “Magi-meter”, som de skal vedligeholde for at kunne blive ved med at bruge deres evner. Når det er tomt, vil det tage 6 timer at fylde op igen og i mellemtiden vil feen have en negativ humørstump og de vil ikke være i stand til at lave magi. Så længe det ikke er helt tomt, vil deres energi genopbygges over tid eller kan genopbygges øjeblikkeligt vha. en eliksir. De kan dog også genopfylde energien hurtigere ved at køre på toget eller bruge fe-huset.

Feer kan give festøv til deres venner, hvilket blandt andet kan bruges til at kurere zombi’isme eller få en anden simmer til at svæve.

Feer kan bruge auraer til at påvirke dem selv og simmere omkring dem. For at bruge en aura skal du klikke på simmeren og vælge fra menuen. Nogle af auraerne er bl.a.:

  • Beroligende aura: Gør feen rolig og giver en positiv humørstump
  • Kreativ aura: Gør det lettere at lave kreative ting og man stiger hurtigere i niveau
  • Aura af krop og sind: Øger raten, hvormed simmeren lærer færdigheder der er relateret til krop eller sind.

Kender du mon andre auraer, vi ikke har fået på listen?

Fe babyer

To feer vil automatisk få en febaby, men med enhver anden simmer vil der være 50 % chance for at barnet bliver en fe. Febørn kan lave nogle få tricks, men de kan ikke træne deres fe evner før de bliver teenagere.

Når du får en febaby, kan du vide hvilken farve vinger den får, ved at se på farven af de glimt babyen er omgivet af. Efter babystadiet er det meget tydeligt om barnet er fe eller ej, eftersom de på dette stadie har vinger. Tumlinger kan desuden svæve og flagre med vingerne.

 

Feers opførsel

Feerne har fået adskillige sociale interaktioner, såsom at prale af deres vingefarve og med hvor mange narrestreger de har lavet. Andre simmere kan bede feer om en velsignelse, hvilket giver dem “Flight of Felicity”. Dette gør at normale simmere kan svæve over jorden og bevæge sig i samme hastighed som en fe. De kan også bede om festøv, hvilket dog ikke har nogen videre værdi, men kan bruges til at velsigne dig selv eller andre simmere.

Feer kan krympe og flyde ind i særlige lys, som f.eks. det nye “Humørlys” der er kommet med overnaturligt.

Fe huse

En af de nye ting man kan købe er en Fe-bungalow og et fe-slot, som findes under udendørsaktiviteter. Når feerne krymper kan de komme ind i disse huse og drikke pollendrik, hvilket hjælper lidt på sulten og giver dem en +50 humørstump i to timer. Det mætter dog ikke lige så godt som et måltid. De kan også sove i huset eller holde en fest. Hvis det er en god fest får de en positiv humørstump. Når du holder festen kan andre feer på grunden komme ind i huset. Musikken giver en positiv humørstump og feerne kan få det sjovere ved at danse. Fe huse kan man tage med sig i rygsækken og det er ikke en helt dum idé, hvis man også har verdenseventyr. På den måde har du mad, sjov og energi samlet i en lille pakke, hvilket er mere end man får ud af at sove i telt!

Fe tricks

Feer kan udføre to slags tricks. Der er tricks af den sociale type, hvilket kan give dem noget erfaring som fe og have forskellige effekter. Derudover kan de lære at lave fælder, hvilke kan placeres på stole, toilettet, postkassen osv. Når en sim går i fælden, får in fe simmer en +15 humørstump i 12 timer.

 

Gode egenskaber til feer

Rebel: Fordi det at lave tricks tæller med som at være en rebel, hvilket vil give dem en +15 humørstump i 12 timer.

Ond: At lave tricks vil medføre en humørstump som giver en +15 humørstump i 6 timer.

Som nævnt tidligere har feer automatisk grønne fingre, så den er der ingen grund til at vælge. Det kan dog være smart at vælge egenskaben “Samler”/”Gatherer”, hvilket vil øge kvaliteten af alt hvad du planter og give ekstra frugter/grøntsager når du høster dem.

 

Evnen til at få planter til at blomstre

Når feer når niveau 5 får de evnen til at få en moden plante til at være høstklar med det samme. Ydermere kan det få en plante, som stadigvæk vokser, til at komme til næste stadie. Så hvis du kaster blomstre besværgelsen på et netop plantet frø et par gange, så har du pludselig en høstklar plante. Dette kan altså være en kæmpe fordel, hvis man vil tjene gode penge som gartner!

 

King of the Fae – Livstidsbelønning

Denne livstidsbelønning kan købes for 30.000 point. Det vil give dig muligheden for at ændre udseendet på din fe’s vinger på ethvert givent tidspunkt. Magisk energi vil også blive forbrugt langsommere end ellers og så vil din simmer være i stand til at tilkalde alle feer de har mødt.

Article Tags :
Læs flere indlæg

17 kommentarer

  1. Freja siger:

    Hvor gamle kan de blive? Mine indstillinger står til at min simmer har 19 dage til den er voksen men i simologien står der at den næste aldersfase sker om 82 sims dage.. kan man ændre det?

  2. Nanna siger:

    Jeg har en kvinde, der har fået en kæreste der en fe… & jeg vil ikke have at han skal være fe… Hvordan kan jeg få ham til ikke at være en fe?
    Please svar hurtigt, jeg har brug for det!❤️
    På forhånd tak

    – Nanna

    • The Sims Leksikon siger:

      Hej Nanna,
      Man kan få/lave en eliksir. Mener den hedder potent helbredelseseliksir. Det burde kunne hjælpe dig :)
      /Anja

  3. Maiken siger:

    Hej :)

    Jeg har en dame som er blevet selvstændig med at sælge eleksier, men hvordan i alverden sælger man dem?

    På forhånd tak
    Maiken

    • The Sims Leksikon siger:

      Hej Maiken,
      Du kan muligvis sælge dem i nogle af de butiksgrunde der fulgte med overnaturligt, men den helt nemme måde er at tage dem fra rygsækken og trække over i den lille firkant i venstre side af feltet, hvor de kan sælges. Giver det mening? Lidt svært at forklare i ord :-)
      KH Anja

  4. Lulu siger:

    Hvordan kan en fe tildele indre skønhed??

  5. Lulu siger:

    Hvordan kan jeg vide hvornår min fe er på niveau 10 som fe? Og hvordan gør jeg den bedre?

  6. Camilla siger:

    Jeg har ikke selv pakken overnaturlig, men jeg kan ikke finde den i nogle af de butikker jeg er gået i. Ved ikke rigtig om jeg bare er kommet på de forkerte tidspunkter eller hvad. Nogle der kender en pålidelig side på nettet man kan købe pakken?

  7. Rosa siger:

    Elsker at spille med feer men ved ikke hvordan man for dem til at blive simmer igen ps elsker sims leksikon

  8. Bero siger:

    Er det normalt at min kat er fe. Det lidt underligt den har vinger. Det var endelige ikke min fe kat i starten men en andens fee’s så jeg tror lidt der noget galt med mit spil?

  9. Anna siger:

    Vil helt vildt gerne have sims 3 overnaturlig er der nogen der kender en billig hjemmeside hvor man kan købe det? På forhånd tak-Anna

  10. Mathilde siger:

    Hej😊

    Jeg vil gerne være fe, men ved ikke hvor du kan
    finde alkymibutikken😕
    Hvor ligger den?

    Nogle der kan hjælpe?😄

  11. Maria siger:

    Hej.
    Jeg er virkelige chokeret, jeg forstår ikke at man kan blive en fe igennem en dukke??
    Eller hvad er det her side for noget, jeg troede man blev en fe af at tro på sig selv men der er andre muligheder kan jeg hører, så vil virkelige gerne vide noget mere om det ALT det der står her inde?
    – Maria

    • Sims Leksikon siger:

      Hej Maria,

      Man har vist aldrig kunne blive en fe i Sims af at “tro på sig selv”, og hvad mener du med dukken?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *