DEL 5 – Bill Racket og 3. barn –

Dette er sidste del af Familien Weber (i hvert fald herinde, familiens liv er jo langt fra forbi heldigvis… :-) )

Da Victoria manglede en støttende ven, trådte han frem. Bill Racket. En ny ven, som nu er en vigtig del af Vics liv.

 Bill kommer meget hos Victoria og hjælper hende med børnene. Liam er nemlig vokset.

 Bill er ikke blot venlig og hjælpsom, han er også altid i et godt humør. Og det smitter :-)

 Forholdet udvikler sig hurtigt. Victoria og Bill er nu et par, men de er hverken gift eller for-lovede.

 

Madison er også vokset. Hun er en glad, social pige, der nyder den friske luft! Her leger hun prinsesse. Andre gange hygger hun sig med sin lillebror Liam.

Og så sker dette. Victoria er gravid. Det var ikke planlagt, men Victoria og Bill er glade. De glæder sig til at få et barn, så Bill virkelig bliver en del af familien (og ja det er Bill. Håret er blot smørret efter han har været på arbejde!)

Madison er også begejstret. Victoria var ellers usikker på, hvordan hendes ældste barn ville reagere. Både Liam og Madison vokser snart, så det tredje barn er lidt af en efternøler :-))

Tiden er fløjet af sted og se nu! Liam er blevet skolebarn. Så nu er Madison og Liam skolebørn, men der er nogle år i mellem. For resten spiste Liam hele kagen alene for Bill og Victoria hastede til skolen for at se Madison i et balletstykke!

Mor skal føde og både Bill og Liam er helt oppe at køre. Det er trods alt også Bills første barn, så det er en stor ting at opleve. Madison tager det dog med ro:-) GIRLPOWER!

Der er gået lidt fødselsdag i den efter Victoria har født en velskabt dreng (som de døbte Harry). Både Victoria og Madison har fødselsdag tæt på hinanden.

Victoria er blevet ramt af en depression over at gå fra ungvoksen til voksen. Hun ser rynker over alt. Bill er selv voksen, men har ikke oplevet den store forandring. Det er vel en kvindeting?

Madison har arvet Victorias sans for mode. Kort tid efter hun er blevet en teenager, har Madison farvet sit hår lyst, og det har vokset sig langt og smukt.

 

Dette var den sidste gang for Familien Weber her på Simsleksikon. Der har både været medgang og modgang i Victorias liv. Forholdet med Charlie endte ikke som planlagt, men to gode ting kom der ud af det ægteskab; Madison og Liam. Nu er Victoria sammen med Bill. De har ikke nogen planer om at blive gift i fremtiden. At bo sammen og være forældre til Harry er nok for dem. Og så glæder de sig til at blive gamle. For Victoria er fremtiden sikret. Men hvem ved alt kan ske! Bill virker dog som Victorias klippe og sjæleven ;-) !