erik277

Erik, Ashley, Theodor og børnene har nu boet i Roaring Heights et stykke tid. De har lejet sig ind i et moderne hus i frodige omgivelser og Erik har fået et meget spændende job.

erik278

Oliver og Tine er startet i deres nye skole og umiddelbart går det meget godt, selvom det er lidt svært at vænne sig til så mange nye ting på en gang. Men det går fremad dag for dag og de har begge fået adskillige nye venner.  erik280

Der er altid liv og glade dage i huset med deres egne tre børn og deres venner som kommer med hjem. Erik og Ashley arbejder begge en del og Theodor tager en stor tjans i forhold til at passe huset og lille Mowgli.  erik282

Når de store kommer hjem fra skole bruger de meget tid i haven og nu hvor vinteren er ankommet så bygger de en masse snemænd og igloer. Tine og Oliver nyder kvalitetstiden om eftermiddagen sammen med farfar.

erik283

En sen eftermiddag da Theodor og Oliver er ved at lægge sidste hånd på en stor iglo de er ved at bygge, sker der noget underligt. Det bliver pludselig meget mørkt da en stor skygge trækker sig ind over dem. De kan også høre en masse mærkelige lyde. Høje lyde. Sikke en larm!

erik284

erik285

De er begge i chok og som et lyn fra en næsten klar himmel sker der noget forfærdeligt…

erik286

En kæmpe meteor lander lige midt i Roaring Heights mest prominente villakvarter og der er ikke noget nogen kunne stille op. Theodor og Oliver har været udsat for noget næsten helt usandsynligt og det er en stor tragedie i hele byen og ikke mindst i den lille familie.

erik289

erik287

Den næste tid går ind i erindringen som en lang sort periode, hvor ingen rigtig husker noget. Erik og Ashley er sønderknuste og forstår ikke hvad de har gjort for at fortjene den ulykke. At miste både sin far og sin søn i en og samme usandsynlige ulykke er ganske forfærdeligt og det nye og dejlige liv de skulle skabe sig i Roaring Heights vil aldrig blive det samme…

erik288

Erik bruger meget tid på at studere den store meteor der ligger i haven og laver forskellige analyser af den, for at forstå hvad det er der er sket…

erik290

Alt imens han prøver at forklare Tine og Mowgli at deres Farfar Theodor er i himlen, hvor han passer på Farmor Erin, deres storebror Oliver og endelig har fået den hest han har drømt om hele sit liv.