Dette er sidste afsnit om familien Mikkelsen for denne omgang. Her sker en masse ting, så afsnittet er delt op i to ;) Enjoy!

 

 

Travlhed op til juleaften – Del 1

mikkelsen_6_1

I sidste afsnit blev Jeanette og Tom færdige med at bygge deres helt eget hus. Og det er sørme heldigt for temperaturen rasler nedad og det varer ikke længe, før sneen snart daler ned over Aurora Skies. Drengene – Maxim, Sofus og Filip – er glade for deres nye hjem, hvor værelserne er større end nogensinde, og der er plads til leg og ballade. Drengene har også fået et lille fællesareal, hvor de rigtig kan hygge sammen!

mikkelsen_6_2

Tom føler hans hænder snart falder af (af kulde!), men flot er flere timers benhårdt arbejde. Julelysene hænger nu fint og spreder julehygge!

mikkelsen_6_3

Som sagt har huset kostet en del penge, så Tom knokler på arbejdet. I mens går Jeanette og hygger sig med børnene og bloggen. Og så kan man jo lige benytte sig af Toms manglende tilstedeværelse, så man i al hemmelighed kan spise en vandmelon… Jeanette faldt tilfældigvis over en hjemmeside, der skrev at vandmeloner, ville øge chancen for at få en pige. Og med tre drenge kunne det være skønt endelig at få en pige. :) Tom ved selvfølgelig ikke noget…

mikkelsen_6_4

Det skulle have været en stille og rolig eftermiddag med hygge med konen og børnene, men nej! Vandet går hele to og en halv uge før terminen! Jeanette og Tom ringer til naboen, der selvfølgelig vil passe drengene, mens Tom og Jeanette haster mod hospitalet.

mikkelsen_6_5

Jeanette er hjemme igen, efter at havet ligget en uge på hospitalet med sine nye børn. Tom og Jeanette havde hele tiden troet, at de ventede tvillinger eftersom, Jeanettes mave slet ikke var så stor som sidste gang, men der blev de godt og grundig snydt! Jeanette har nemlig født hele 3 små. En pige, en dreng og en pige! De har endnu ikke fundet på nogle navne, men det kommer nok snart. De nyfødte skal også først døbes i det nye år, får Tom og Jeanette har rigeligt at se til, med 2x gange fødselsdag og juleaften lige rundt om hjørnet ;)

mikkelsen_6_6

Sådan ser husets underetage ud, når der er nogenlunde clean (på nær potten nederst i billedet … ups), hvis nogen var interesserede ;)

mikkelsen_6_7

De tre nye rollinger sover på samme værelse (praktisk, når man lige vil tjekke til de nye babyer, upraktisk når en græder og vækker de andre to der ENDELIG var faldet i søvn – hvem sagde livet var en leg? …). Lige nu er det ret tomt og kedeligt, men Jeanette har lovet Tom (og sine følgere på bloggen), at det skal der snart laves om på!

 

DEL 2

mikkelsen_6_8

Sådan ser resultatet ud efter 3 dages slid og slæb. Børneværelset er blevet forvandlet fra et upersonligt og kedeligt rum (med gyselige lyserøde vægge…) til et super cool og lækkert nyt børneværelse, hvis Jeanette selv skulle beskrive det ;)

mikkelsen_6_9

Endnu et billede af det nye børneværelse. OBS: Tom har selv bygget den hvide reol for at spare penge.

mikkelsen_6_10

Mor til seks er et job i sig selv. Alligevel forsætter Jeanette med at blogge om hendes liv. I dag skrev hun et indlæg, som handlede om hendes drøm om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når børnene er blevet lidt ældre. Hvad hun gerne vil blive, og om det bliver til noget er ikke til at sige endnu.

mikkelsen_6_11

Tom er godt i gang med at lære Sofus at gå. Generelt har Sofus været en smule langsommere til at lære de forskellige ting end Maxim og Filip. Jeanette er lidt nervøs for om Sofus vil klare sig godt i skolen til den tid, men Tom synes bare hun er en smule pylret :)

mikkelsen_6_12

Så er der Toms store dag! Det er i dag, han går fra ung voksen til voksen, og det går ikke ubemærket hen. Tom er blevet ramt af en midtvejskrise!! Indtil videre, har det ikke haft en stor påvirkning, men det kommer nok.

mikkelsen_6_13

Lagkagen fra Toms fødselsdag er knap nok blevet spist op, før det er Jeanettes tur til at fylde år. Hun er også blevet ramt af en midtvejskrise, og har allerede bestilt en tid hos frisøren, så hun kan få forkælet sig hår ;)

mikkelsen_6_14

Tom har brugt de sidste par timer på at ringe til kollegaer, besøgt naboerne osv. for at invitere dem på besøg juleaften! Selvom de i sig selv kan fylde stole op rundt om et bord, trænger Jeanette og Tom til at snakke voksensnak og ikke kun GU-GU-GAK-GAK-sprog. Derfor har de besluttet sig for at holde jul for de nærmeste venner, kollegaer og naboer.

mikkelsen_6_15

Jeanettes nye frisure efter hendes tur til frisøren. Hun synes hendes nye look er lidt mere modent og passer bedre til sin alder.

mikkelsen_6_16

Endelig kom den store dag. Den begyndte med en tur til den lokale kirke for at høre julegudstjeneste. Derefter gik forældrene en lang tur med alle børnene (tvillingebarnevogn + tvillingeklapvogn og resten af de ”store” måtte skiftes til at gå og sidde i klapvognen). Hjemme igen spiste de tidligt and, kartofler, brune kartofler med sovs og rødkål til. Derefter blev der givet gaver til børnene (se næste billede), som de drengene kunne lege med, før det var puttetid. Efter børnene var puttet kom gæsterne og der blev hygget med gløgg og æbleskiver og selvfølgelig gaver. Alle nød festen. Da gæsterne var gået, nød et par trætte værter et glas vin og en god film :)

mikkelsen_6_17

Drengenes yndlingsgave fra mor og far er den seje frø-bamse, som ligger på glasbordet :D

Næste gang… Det var det for denne gang. I sæson 2 følger vi igen Fam. Mikkelsen og deres liv. De tre ældste drenge, er snart klar til skole, bliver Jeanettes blog en kæmpe succes (eller forbliver den lille og hyggelig?), vil Tom og Jeanette få tid til hinanden med seks børn? Vil Jeanette få et job? Eller en hest måske? Alt dette og mere til venter i den nye sæson! God jul og godt nytår ;)