Sims 3 Pets – Enhjørningens superkræfter

Du er her » Forside » Sims 3 Guides » Sims 3 Pets – Enhjørningens superkræfter

Enhjørning velsigner en hund

Enhjørningerne har adskillige evner, som du kan drage nytte af ved at have dem i din husholdning. Der er også nogle der hører til kategorien af de mere ondsindede og destruktive, men det kan måske også være nyttigt ved særlige lejligheder.

Enhjørninger kan velsigne dyr og mennesker, hvilket vil give en +40 “Velsignet af en enhjørning” humørstump. Ligeledes kan de gøre det modsatte, forbande dyr og mennesker, hvilket du gør under onde interaktioner, for at straffe simmere og andre dyr. Dette vil give en -40 humørstump. Både velsignelsen og forbandelsen varer i 8 timer.

Derudover har de en meget nyttig superkræft når det kommer til havearbejde. De kan nemlig velsigne planter, hvilket gør at planter udvikler sig til deres næste stadie. Dette kan man gøre omkring 3 gange med maksimal effekt. Velsignede planter kan forandre sig til livsfrugter og du kan genoplive døde planter. Ligeledes kan enhjørningerne forbande planter, hvilket øjeblikkeligt vil slå planten ihjel.

Enhjørningerne kan også teleportere sig selv til et andet sted. Dette koster en smule energi dog. Hvis der sidder en simmer på enhjørningen imens den teleporterer, kommer den med på turen.

Derudover kan enhjørningerne sætte ild til ting, ligesom de kan slukke ild ved at lave en lille sky der regner over det område hvor det brænder. Skulle din hund eller kat få en omgang lopper, så kan enhjørninger også kurere det!

Du skal dog være opmærksom på det begreb der hedder magisk kapacitet. Det betyder, at du ikke kan blive ved med at bruge disse magiske superkræfter. Forestil dig et batteri der løber tør for strøm. Når du har brugt dem for meget, har enhjørningen brug for at genoplade. Dette tager adskillige timer, men det er noget de altid gør. Der er ikke noget sted, hvor du kan se hvor meget kapacitet du har brugt. Dog kommer der en humørstump, der indikerer hvornår du har brugt halvdelen af superkræfterne i denne omgang. Men du kan godt bruge egenskaberne et par gange i løbet af dagen uden at løbe tør. Det der koster mest energi er at velsigne, mens det er relativt “billigt” energimæssigt at teleportere og tænde ild. Det koster ikke noget energi at slukke ild.

Er du en af dem der bruger snydekoder? Så læs lige med her…

Du må endelig ikke fjerne den humørstump, der indikerer, at der kun er halvdelen af energien tilbage. Hvis du gør det, risikerer du at enhjørningen mister evnen til at lave magi.

Enhjørningens behov vises som hvide bjælker og de falder langsommere end en almindelig hests. De er super hurtige og når de løber vil du kunne se et glimtende spor efter dem. På grund af denne egenskab starter, de med at have niveau 10 i egenskaberne løb og spring. Dette gør, at de er ideelle til at deltage i konkurrencer i hestecenteret.

Når en enhjørning græsser, vil du engang imellem opleve at der kommer en regnbue over dem.

Ydermere kan du opleve at enhjørningerne skinner i månelyset og nogle gange vil det give dem en humørstump. Det lader ikke til at gøre noget ved dem, men det kan være pænt at se på. Dette ses tydeligst på hvide enhjørninger.

2 Comments

  1. Kathrine 29. december 2015 at 21:38 - Reply

    Kan man godt have flere enhjørninger i sin husholdning/ er der flere enhjørninger i en verden?

  2. Sims Pige 8. maj 2014 at 19:21 - Reply

    Faktisk lidt mærkeligt han enhjørninger har skæg ^^ xD

Leave A Comment