Egenskaber i Sims 3

Du er her » Forside » Sims 3 Guides » Egenskaber i Sims 3

Egenskaber er et af de ord som du ofte vil høre eller se når der bliver snakket og skrevet om Sims 3. Hvis du er ny til Sims, så er det vigtigt at forstå hvad egenskaber er og hvordan de på mange måder er afgørende for hvad der kan ske i dit spil. På ovenstående billede ser du en rød firkant der viser præcis hvor du vælger egenskaber til din Simmer.

 

Hvad er egenskaber i Sims 3?

Egenskaber, på engelsk ‘traits’, i Sims 3 er en slags byggeklodser som afgør din Simmers personlighed, præcis ligesom du selv har en række egenskaber som udgør hvem du er som person. I Sims 3 er der en lang række forskellige egenskaber man kan give sin Simmer, og for hver udvidelsespakke der kommer, ja så kommer der bare endnu flere egenskaber til. I grundspillet er der således hele 63 forskellige egenskaber, og hvis man tæller alle udvidelsespakker med op til det nyeste, Sims 3 Ind i Fremtiden, så løber det op i 99 egenskaber. Udover de almindelige egenskaber er er der også de skjulte egenskaber, læs mere om dem her.

Hver Simmer kan max have 5 egenskaber ud af i alt 99 (bortset fra i Universitetsliv som er adgangsgivende til 2 ekstra egenskaber hvis du gennemfører universitet og/eller når niveau 8 i en social gruppe). Alle egenskaber passer ind i en kategori af enten mental, social, fysisk eller livsstil.

 

Hvad kan man med egenskaber?

Så hvad præcis er det egenskaber i Sims 3 kan? Jo egenskaber er det der bestemmer din Simmers personlighed som vi nævnte ovenover, men det er også dem der afgør hvilke ønsker din Simmer får, hvordan de opfører sig og hvilke muligheder de bliver tilbudt. Egenskaberne har indbyggede interaktioner som din Simmer får mulighed for at bruge. Hvis din Simmer har egenskaben sindssyg så kan de f.eks. “tale til dem selv” – og det er kun Simmere med den egenskab der kan det. Hvis din Simmer har egenskaben vegetar, så kan de lave retter uden kød osv. Nogle egenskaber kan også skabe forskellige moodlets; hvis din simmer elsker at være udendørs, så vil de få en positiv moodlet hver gang de er udenfor.

Egenskaberne betyder altså rigtig meget for spillet. Når du laver din egen Simmer fra bunden, så kan du helt selv bestemme hvilke egenskaber din Simmer skal have, og hvis du har en tendens til at vælge de samme egenskaber fordi du godt kan lide dem, så kan du næsten sige dig selv at du går glip af mange sjove oplevelser alene fordi, egenskaberne knytter sig til opførsel, ønsker og muligheder.

 

 

Hvordan fungerede egenskaber i The Sims og Sims 2?

sims-egenskaber

I det første spil, The Sims, så egenskaber ud som på billedet til venstre (billeder lånt fra spil designer Ray Mazza). Disse 5 forskellige behov afgjorde hvordan en Simmer var og opførte sig på egen hånd. Man kunne have 0-10 point i hver, og jo flere point du havde jo hurtigere ville dit behov for netop det falde, og dermed få din Simmer til selv at søge at få genopfyldt behovet.

 

 

 

sims-2-egenskaber

I Sims 2 blev der ændret lidt i systemet men det var fortsat baseret på en skala på 0-10 point. 0-3 point blev betragtet som værende lavt, 4-7 neutralt og 8-10 for højt. De to ekstremer lavt og højt resulterede i specielle handlinger for Simmerne, hvorimod de neutrale ikke havde nogen særlig effekt. Hvis man havde en Simmer der havde 0-3 point i ‘slobby’ (engelsk for beskidt), så kunne denne Simmer finde på at spise skrald og havde tendens til at overvande hele badeværelset efter et bad.

Hvad adskiller dem fra Sims 3?

Som I alle nok kan se, så ændrede egenskaberne sig dramatisk fra ovenstående i The Sims og Sims 2 til Sims 3 – og det kan vi godt være glade for mener vi. I Sims 3 blev producerne af spillet inspireret af teater og faktisk også dating profiler hvor man ofte beskrev personligheder med ord som “emotionel, drama queen, sympatisk, kreativ” osv. Virker det genkendeligt? Det er nemlig præcis den måde de valgte at konstruere egenskaber i Sims 3 på, og til forskel fra Sims 2, så har alle egenskaber i Sims 3 betydning for Simmerens handlinger og muligheder i livet.

Nok for historie timen, lad os tale mere om hvordan egenskaber fungerer i Sims 3.

 

Egenskaber hænger ofte sammen med færdigheder

I Sims 3 vil egenskaber ofte hænge sammen med de færdigheder din Simmer kan få. Som eksempel kan nævnes, at en Simmer der har egenskaben ‘grønne fingre‘ vil have lettere ved at opnå have-færdigheder og dermed blive bedre til at passe sin have. På samme måde kan man nævne musik, fiskeri osv.

 

Er der regler for hvilke egenskaber Simmeren kan have?

Den primære ‘regel’ for egenskaber er, at din Simmer kan ikke have to der modsiger hinanden. Hvis din Simmer f.eks. er ond kan han/hun ikke også have egenskaben ‘god’ – så enkelt er det. Derudover er der enkelte egenskaber der binder sig til alder og f.eks. ikke er opnåelig for tumlinger, børn og teenagere. For hvert alderstrin får din Simmer låst op for flere egenskaber. Som tumling kan din Simmer have 2 egenskaber, børn kan have 3, teenagere 4 og ung voksne, voksne og ældre har alle 5. Af og til bliver børns egenskaber bestemt uden du kan påvirke det, hvis de f.eks. ikke får en god opvækst.

Derudover er der ingen regler for din Simmeres egenskaber, og du bør give dig selv chancen for at udforske det fuldt ud!

egenskaber-sims-3

De 4 mest populære egenskaber

I følge spil designer Ray Mazza, så har undersøgelser vist at nedenstående er de 4 mest populære og mindst populære egenskaber i Sims 3.

 

  • Venlig
  • Atletisk
  • God kysser
  • Familie orienteret

 

De 4 mindst populære egenskaber

 

  • Unflirty
  • Teknofob
  • Taber
  • Hydrofob

 

Det er sjovt at bemærke, at de fire mindst populære egenskaber også er fire negative. Der er vist mange af os der har en tendens til mest at vælge de positive og sjove egenskaber til vores Simmere.

 

Kan man ændre sin Simmers egenskaber?

Flere vil nok tænke, jamen kan man så ændre sin Simmers egenskaber når først man har lavet dem, eller hvad hvis man ikke har lavet Simmeren selv? Frygt ej, det er muligt at ændre din Simmers egenskaber, du skal blot bruge snydekoden “testingcheatsenabled true”, shift + højreklikke på din Simmer og vælge “modify traits“.

 

 

Skjulte egenskaber i Sims 3

Vidste du, at Simmerne kan arve egenskaber fra deres forældre, hvis de har en helt særlig karriere? Det er såkaldte skjulte egenskaber som dine simmere kan få hvor nogle af dem direkte vil kunne gavne dem senere i livet, mens andre mere bare er for sjov. Uanset hvad, så er der altså lidt ekstra overraskelser for os gemt her, og det kan vi jo altid godt lide!

For at få aktiveret de skjulte egenskaber, så kræver det, at du har en Simmer der vælger at få et barn med en NPC (Simmerne som spillet danner af sig selv, fx. rengøringsdamer), eller andre Simmere i byen der har et specifikt job. Der er 50% chance for, at barnet af den pågældende Simmer vil arve de skjulte egenskaber, så der burde være rimelig gode chancer for at få lov til at opleve de skjulte egenskaber.

Hvilke karrierer og professioner drejer det sig om?

  • Brandmand
  • Rengøringsdame
  • Indbrudstyve
  • Militær
  • Pizzabud
  • Politibetjent

 

Skjulte egenskaber din simmer kan få

Så hvad er det helt præcis for nogle skjulte egenskaber, et barn kan være så heldig at arve? Jo, det er f.eks..

Hvis du får et barn med en Simmer der er brandmand, så kan dit barn få egenskaberne pyroman og “immun over for ild”. Hvis barnet er pyroman, så betyder det, at de kan sætte ild til alt, selv frugt! Og de vil få en positiv moodlet hvis de giver sig i kast med ild-legen. Hvis det er immun over for ild, så kan de ganske enkelt ikke blive brændt ihjel.

Hvis du får et barn med en rengøringsdame (eller mand) så kan dit barn få egenskaben der på engelsk hedder “make no mess”, som betyder, at de af egen fri vilje vil gøre rent efter dem, og generelt er uhyre renlige!

Børn af indbrudstyve vil få muligheden for, at snige sig rundt i stedet for at gå eller løbe – ellers ville det være alt for nemt for dem at blive opdaget når de er ved at hapse ting fra naboens hus.

Hvis du får et barn med en politibetjent vil barnet kunne anholde indbrudstyvene, og endda more sig over det.

Med et barn hvis forælder er ansat i militæret, kan barnet give en særlig militær salut, til andre.

Et barn af et pizzabud vil have en helt særlig kærlighed for pizza, og for det barn skal der ikke meget mere til end dét for at gøre ham eller hende mæt. Smart!

 

21 Comments

  1. Nellie 30. marts 2015 at 15:25 - Reply

    Jeg kan virkelig godt lide det nye design til jeres website, det er blevet rigtigt lækkert :)

    • Sims Leksikon 30. marts 2015 at 15:27 - Reply

      Tak Nellie, det er vi glade for at høre! :)

  2. Nina 28. december 2014 at 13:20 - Reply

    Jeg vælger altid friluftsimmer ^.^

  3. Louise 11. juni 2014 at 17:43 - Reply

    Min simmer blev gift med en anden simmer, og nu er de så flyttet sammen. Jeg kiggede lige på hans egenskaber, og synes ikke rigtig om dem. Problemet er bare, at det ikke virker, når jeg prøver det i har skrevet med at ændre egenskaberne… Hvad skal jeg gøre?

    • Jose 1. august 2014 at 10:49 - Reply

      Du skal gøre så manden er den aktive simmer, så burde du kunne gøre det.

  4. Parmis 9. marts 2014 at 15:47 - Reply

    Er der nogen der ved hvilke to egenskaber man fik hvis man havde Lev livet? Tænker hele tiden på det..

    • liv 13. april 2014 at 21:38 - Reply

      hvad mener du med hvilke to egenskaber man får hvis man har lev livet man får i hvert fald plejene så kan jeg ikke lige huske andre

Leave A Comment