Anmeldelse af Sims 3 Paradisøen

 

Sims 3 Paradisøen har været ude i lidt tid nu, og vi synes har skrevet så meget om det at vi tænkte det kunne være sjovt, at lave en opsummering af hvad vi egentlig synes om spillet. Læs med herunder og se hvad vi, Anja og Mille, synes om Sims 3 Paradisøen, og kom endelig med din egen lille anmeldelse i kommentarfeltet.

 

Det synes Anja om Sims 3 Paradisøen

Jeg har ventet længe og spændt på at få Sims 3 Paradisøen i mine hænder og håbet at jeg kunne time det med at jeg rent faktisk havde tid til at spille. Det er heldigvis lykkedes og jeg er ikke blevet skuffet.

Med Paradisøen er der blevet lovet en masse funktioner, som vi ikke har set før i The Sims historien (F.eks. at kunne dykke under vandet, havfruer, husbåde og at have flere grunde) og andre som vi har snuset ganske lidt til før (som f.eks. det at drive en butik – nu hotel og hele feriekonceptet), som er blevet videreudviklet. Jeg havde frygtet at jeg ville blive skuffet, da jeg ikke har været så begejstret over feriekonceptet der var i The Sims on Holiday og The Sims 2 Bon Voyage. Jeg har været begejstret for verdenseventyr, men det er jo ikke ferie på den måde jeg ville betragte som en ferie. Det har jeg nu fået med Paradisøen og jeg elsker det. Jeg elsker at simmerne kan slappe af på deres badehåndklæde, at de kan gå amok i buffetten og at jeg kan bygge små eksotiske hytter på pæle i vandet og lave store luksuriøse pools som de kan boltre sig på.

Jeg har før givet udtryk for, at det jeg har glædet mig mest til var, at kunne drive mit eget hotel. Det har jeg nu prøvet og jeg er fan! Der er nogle små issues som har irriteret mig lidt, bl.a. at jeg i flere dage slet ikke har set nogle simmere på mit hotel, selvom jeg kunne se at det var fuldt booket. Der kom dog et par stykker til syne på dag 4-5 eller sådan noget. Jeg ville jo elske at se børn lege i poolen og deres forældre ligge i solstolene eller hænge ud i baren. Jeg håber det kommer med tiden, men jeg har ikke oplevet det i den weekend jeg nu har nået at spille. Det er relativt nemt at drive hotellet og styre på de forskellige muligheder og man kan rent faktisk tjene penge på det allerede på dag 1.

Sims 3 Paradisøen bringer så meget nyt gameplay til spillet, som selv de mest erfarne spillere ikke har prøvet før, og derfor kan jeg bestemt anbefale at købe Paradisøen. Vi er mange der venter i spænding på The Sims 4 til næste år og flere har givet udtryk for ikke at ville købe flere udvidelser til The Sims 3. Jeg vil nu alligevel mene, at Paradisøen om muligt er den bedste udvidelse at fordrive ventetiden med. Mine simmere (og jeg selv) er i hvert fald ikke færdige med at bygge hoteller og dykke under vandet endnu.

 

 

Det synes Mille om Sims 3 Paradisøen

Jeg havde ligesom Anja glædet mig rigtig meget til at spille med Sims 3 Paradisøen, og jeg føler at jeg kun lige har fået lov til at kradse lidt i overfladen af hvad denne nye udvidelsespakke har at byde på. For som Anja siger, så er der blevet tilføjet så meget nyt til spillet, at det vil tage os rigtig lang tid at opdage det hele – og hvis jeg kender mig selv ret, så når jeg på ingen måde at opdage alt før der kommer en ny tilføjelse til Sims! Og det er præcis det vi elsker ved Sims 3, det at man ikke kan vinde, og at du ikke kan gennemføre det og blive færdig med det. Der er altid nye opdagelser at gøre, og det er jeg helt vild med.

Sims 3 Paradisøen giver mig den stemning og tilbyder den Simmer-livsstil som jeg er helt vild med, nemlig at det er totalt afslappet og “jeg-står-op-og-laver-hvad-jeg-vil“. Om det så er at samle et par konkylier, prøve at finde havfruer eller måske sejle lidt rundt i husbåden står mig frit for, for mulighederne er mange, og jeg er SLET ikke færdig med at opdage dem endnu!

Jeg havde glædet mig særlig meget til at bo på en husbåd, men det må jeg erkende at jeg nok har haft lidt for høje tanker om. Jeg synes det var upraktisk for min familie at de havde meeget lang transporttid når de f.eks. skulle i skole, og så blev jeg ærlig talt en smule utilpas af at se skærmen skvulpe! At Isla Paradiso er en så opsplittet verden (bestående af øer) synes jeg er super charmerende, men der er ingen tvivl om at det tilføjer lidt mere besvær når man skal rundt til venner eller en tur ned i byen. Ikke desto mindre er jeg vild med at man kan sejle og/eller svømme rundt og opdage nye øer og andre overraskelser.

Ja jeg er ret tilfreds med Paradisøen, og jeg glæder mig til at opdage mange flere ting så snart jeg får mulighed for det!

 

> Læs alle indlæg om Sims 3 Paradisøen

 

Hvad synes I er bedst/værst ved Sims 3 Paradisøen?

 

 

Article Tags :
Læs flere indlæg

29 kommentarer

  1. Line siger:

    Jeg vil hører om i ikke kunne lave et indlæg om hvordan man kan opdage de forskellige øer? Det vil jeg sætte pris på for det eneste måde jeg ved man kan er igennem grotterne under vandet og har prøvet men det lykkes bare ikke for mig ved at der er flere måder

  2. Maria siger:

    Jeg fik endelig taget mig sammen til at tage op i Fona og købe Paradisøen, så jeg har kun spillet det et par timer, men jeg er helt vild med at drive et resort! Jeg har ikke oplevet noget jeg ikke har syntes om endnu :-D

  3. Karen siger:

    Kunne i ikke lave et indlæg om hvordan man laver huse ude på søjler i vandet? Jeg forstår det nemlig ikke

    • The Sims Leksikon siger:

      Hej Karen,
      Det skriver vi lige på vores liste. Vi ved ikke om vi kan nå at lave det inden vi tager på ferie i morgen, men ellers skal vi nok se på det, når vi kommer hjem igen :-)

  4. julie siger:

    Jeg har lige købt det, og venter bare på at de kommer med det :)

  5. kamilla siger:

    Forudbestildte det for flere måneder siden, dagen hvor spillet udkom viste det sig at spillet ikke kom i en pakke i postkassen, men at der kom et postbud til døren og så self. Var der ingen hjemme.. Så om to dage kommer det igen, hvor jeg bare bliver nøs til at være hjemme hele dagen. Men det passer sådan set også perfekt, for jeg har fødselsdag i morgen og spillet bliver min fødslesdagsgave! ;-)
    Ps. Tak for anmendelserne, det giver en meget mere lyst til at begynde at spille sims lige nu! ;-)

  6. maya siger:

    jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan man får fat i en kasse med bie fra overnaturlig. jeg ved ikke hvor jeg skulle skrive det, så jeg skrev det her.

  7. Caroline siger:

    Jeg synes at det er irriterende når man har en havfrue for når de skal hen til en anden ø fx. så svømmer de derhen i stedet for at sejle og hvis der nu er langt hen til den ø bruger de flere timer på at komme derhen

    • Line siger:

      Maya: den finder du inden under underholdning. Caroline: det prøver jeg tit, jeg gør det, hvis det fx. Er en ø du skal hen til så trykker jeg på vandet (der ligger tættest på der hvor din simmer skal hen) og så trykker jeg sejl her hen så sejler sommeren derhen

  8. Sandra siger:

    Jeg er på ferie nu så har endnu ikke haft mulighed for at spille det! Jeg skal hjem om10 dage eller sådan noget, men regner helt klart med at købe Paradisøen her ovre! Kan ikke vente!!!

    Er du nogen der ved om man kan få en båd i udlandet?

  9. Thilde siger:

    Er der nogen der ved hvad man skal gøre, hvis ens ressort mangler overskud? ;-)

    • The Sims Leksikon siger:

      Så bruger du jo for mange penge, ift. hvor meget du tjener. Så måske justere priserne, så de er rimelige ift. standarden og afskedige noget personale indtil du begynder at tjene penge.

  10. Caroline siger:

    Hvor finder man det der kaldes et ferietårn?? Mit hotel er lukket fordi jeg ikke har et ??

    • Gitte siger:

      Det er svært at forklare, men det ligger under byg. Det er de huse som der er bygget.. Det hjælper sku nok ikke en skid! .. Jeg skal lige prøve og undersøge hvor den ligger under.. :D

    • katrine siger:

      Når du trykker på desken så kan man bygge og købe og bruge plantetegninger. Så trykker du på byg og så kan du se en lille cafe den skal du trykke på. Det er måske lidt forvirrende men jeg håber det hjalp.

  11. Anonym siger:

    Hvordan kan man se om ens hotel er fuldt booket??

    • The Sims Leksikon siger:

      Det kan du ved receptionsdesken. Mener det hedder feriehotelledelse, der kan du se hvor mange der bor der og hvor mange pladser der er.

  12. sims 3 siger:

    Anonym: det kan man vidst ikke ( jeg synes også det er irriterende :(

  13. Heidi siger:

    Hej

    Er der nogen af jer der har prøvet at handle os OnePlay.dk?
    Kan se at de har Paradisøen til 164,80 kr. som er under af det halve af hvad de tager for det andre steder.

    Er der også nogle som af Limited Edition og kan sige om det er et must have eller ikke nødvendigvis gør spillet meget bedre?

    Overvejer kraftigt at købe det:)

    Mvh. Heidi

  14. Sofie siger:

    Jeg er i tvivl om hvilken butik jeg skal købe spillet i. Har i nogle forslag

  15. ? siger:

    der en ting som hedder fru ravnedanser spøghs tryllebog. hvad gør den? hvad kan den gøre i aftenunderholning.

  16. Sandra siger:

    Jeg er SÅ sur! Jeg har brugt flere dage på, at bygge det perfekte hotel/resort. Men det lukker for der mangler et ferietårn, men hvorfor fanden skal det ferietårn som er jordens grimmeste (som er det eneste der er) absolut stå der? Nu skal jeg slette det hele fordi der ikke er plads til den. Dvs. mine gæster skal BO i det grimme tårn og ikke på de værelser jeg selv har lavet?! Hjælp søges, tak. Hilsen en meget sørgelig mig :-(

  17. Andrea siger:

    Har egentligt ikke paradisøen, men tænkte om der høre spabad med i den?
    (Har tænkt mig at købe den) jeg elsker nemmelig spa!
    Spa er dog ikke den eneste grund til, at jeg vil købe den♦️

  18. Kasper siger:

    Hej.
    Jeg ved ikke om det bare er mig, men der er ingen havfruer i mit spil?
    Jeg har ledt overalt og har kigger under vandet og det, desværre uden held.
    Har og prøvet at kigge i andre byer for at se om der eventuelt var nogle der, men det var der ikke.
    Hjælp gerne

  19. pit siger:

    Er det muligt at bygge et feriehotel uden at skulle bruge en “feriehytte”, altså at man kan nøjes lave og indrette værelser selv.

  20. Julie siger:

    hvordan laver man et ferietårn? jeg forstår ikke rigtig hvordan man gør… håber i vil hjælpe

    • Sims Leksikon siger:

      Dem køber man færdigbyggede. Det ligner et hus og du finder det i købemenuen. Du får så mulighed for at opgradere det, hvis du har råd til det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *