Alien baby | Bortført af rumvæsener

Du er her » Forside » Sims 3 » Sims 3 Årstider » Alien baby | Bortført af rumvæsener

Vi har tidligere skrevet om Rumvæsener her og her, men vi har ikke været så meget inde på, hvad der sker når en mand bliver gravid efter at have været bortført af rumvæsener – derfor dette indlæg.

Besøg fra rummet

Rumvæsener kan komme forbi hver nat mellem midnat og 03.00. Der er 5 % chance for at de kommer og besøger din grund.

Et besøg varer mellem halvanden og to timer. Et besøg er ikke det samme som en bortførsel, men under et besøg vil du have mulighed for at socialisere med rumvæsenerne og derigennem blive venner med dem og måske endda få dem til at flytte ind.

Du kan forøge chancen for et besøg ved at samle på rumsten og opbevare dem på din grund. Fem rumsten øger chancen for at de kommer på besøg med 15 %. Og bliver du først venner med et rumvæsen, så er chancen for at der kommer flere større.

Bortførsel

Hvis du vil forøge chancen for at blive bortført af et rumvæsen, så er det en god idé at starte med at din simmer bruger et teleskop. Chancen for at blive bortført uden at gøre noget som helst er 2 %. Hvis du bruger et teleskop øger du chancen med yderligere 13%. Hvis du derudover samler to rumsten sammen så er chancen for et besøg af rumvæsener eftersigende helt oppe på 90 %. Der er dog indbygget en mekanisme i spillet, således at du ikke oplever at blive bortført hver nat.

 

Hank Goddard, som de fleste af jer sikkert har stiftet bekendtskab med, blev i dag bortført af rumvæsener efter at have kigget i et teleskop. Det startede med at hans søgen efter stjerner blev afbrudt fordi han skulle undersøge mystisk uregelmæssighed.

Ved at zoome ud, var det tydeligt at se at der var noget i gærde.

Hank blev suget op af en UFO og var væk et par timer.

Hank blev sat af i UFO’en foran huset og havde det lidt skidt.

Når en simmer bortføres, så får de en negativ humørstump i 12 timer.

Der vil ikke ske noget særligt, hvis en kvindelig simmer bortføres, men en mandlig simmer har 33 % chance for at blive gravid. Dette kan man se ved at simmeren får humørstumpen “Uventet vægtforøgelse” umiddelbart efter at humørstumpen fra selve bortførelsen forsvinder.

Simmeren vil tage på i vægt som babyen vokser og fødslen vil ske efter 48 timer.

Den trofaste simsspiller kan kende en gravid simmer på deres gang og der er ingen tvivl om at Hank er gravid, blot ved at se på hans positur.

Efter to døgn sker der noget…

Du får nu en besked om, hvorvidt du vil beholde alienbabyen eller sende den tilbage til sin hjemverden. Hvis du beholder babyen, får du lov at vælge egenskaber. Der er ikke noget anderledes ved at passe en alienbaby end en almindelig baby.

 

Hank vælger naturligvis at opforstre babyen selv, sammen med hans kæreste og deres fælles barn.

En smuk lille pige er kommet til verden. Hank er den biologiske far og rumvæsenet Asewuk Ewi Bip er moren. Det vil altså sige, at Hanks kæreste ikke har noget som sådan med babyen at gøre, andet end at hun selvfølgelig er nødt til at hjælpe Hank med at passe hende.

Nu er der ikke andet tilbage end at passe godt på babyen, som man ville med enhver anden baby og vise den frem til hele verden, som den stolte forælder man nu engang er.

 

Har du oplevet at få en alien baby endnu?

118 Comments

  1. isabella 26. juni 2016 at 12:53 - Reply

    hvor er det normalt at finde en rumsten

  2. Tille 28. april 2016 at 19:26 - Reply

    Hej Rebs det kommer lidt senere.jeg har prøvet 8 gange nu og det eneste der sker er jeg finder mange stjerner og to planeter

    • Tille Beck 10. juli 2016 at 21:58 - Reply

      Jeg har et lille problem jeg har brugt en snydekode til at få en rumvæsen bil og sådan noget men når jeg trykker på den så står der rejs til… men jeg kan ikke fordi der står at jeg skal opgradere men det kan jeg ikke finde ud af

  3. Rebs 26. marts 2016 at 22:04 - Reply

    Bare lige et spørgsmål, er det meningen at manden skal blive gravid lige efter han er kommet ud af rumskibet eller??

  4. Line 31. januar 2016 at 19:39 - Reply

    hej

    er der nogen af jer der har problemer med sims 3 spille eller miste nogen af spil som pets ,
    Årstider og paradisøen men har installerede dem

  5. Michelle 10. januar 2016 at 14:12 - Reply

    Jeg tænkte om man skulle have en speciel pakke i sims 4 for at møde dem?

    • Sims Leksikon 10. januar 2016 at 17:07 - Reply

      Du skal have Sims 4 Arbejdstid :-)

  6. Camilla 26. december 2015 at 18:38 - Reply

    hej jeg kunne godt tænke mig at vide hvor i har fundet måne sten henne for jeg har lidt problemer med det så hvis i ville skrive det så ville i være søde og så bor jeg i sunset vally

  7. kamille marie 7. marts 2015 at 15:17 - Reply

    Hej Emilie.
    Du kan nok ikke lige gøre helt så meget mere end at være tålmodig. Det tog også ret lang tid for min simmer at blive bortført at et rumvæsen.
    Jeg brugte et teleskob vær dag.Der er faktisk lidt større chance for at du bliver vækket end at blive afbrudt af dem. Så prøv at sov heltnormalt om natten og bare kigge i teleskobet om dagen. Jeg tror måske det kan hjælpe, men jeg er ikke sikker. Det er bare sådan jeg har større chance for at det sker.
    Håber du kan bruge hjælpen;)

  8. Emilie Mathilde :) 16. januar 2015 at 18:47 - Reply

    Hej simsleksikon
    Min mande simmer har to gigant rumsten, to mellem rumsten og en blodsten, jeg bruger teleskopet hver nat men der har kun været et rumvæsen for at kigge på alle de frø som der underligt nok bliver ved med at komme frem på min grund. Kan man gøre noget extra for at blive bortført og gravid.
    Håber i kan hjælpe mig.

Leave A Comment