I juli måned blev det offentliggjort at det er ved at være slut med Sims 3 Store og at The Sims 4 ikke vil understøtte Simpoints.

Der bliver altså ikke længere udviklet ting til The Sims 3.

Dette betyder at hvis du har nogle simpoints på din konto, så bør du bruge dem nu :-) Meldingen er at Sims 3 store vil forblive åbent således at det du har købt er tilgængeligt, men vi ved ikke hvor længe. Vores råd er derfor at du husker at downloade, gemme og tage backup af alt det du har købt i store, således at du ikke mister noget når de endda lukker og slukker helt.

Såfremt dette giver nogle problemer er du nødt til at kontakte EA supporten, vi kan ikke hjælpe her.